Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ola Hansson: Litterære produktionsmaader
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
316
og bar intellektuel konception, mellem kaotisk péle-méle og lutring,
mellem et vand, som er saa dybt, at det synes mørkt,
ugjennem-trængeligt, og en grund, gennemskinnelig speilflade, hvorunder
bunden ligger blottet og uden hemmeligheder, mellem det
uopløste modsigelsesrige hele og de faa, tydelig sete og smagfuldt
forbundne hovedlinjer. Ogsaa her er det de to almindelige typer,
stillede mod hinanden i sin ideelle grundmodsætning, og blot som
saadanne maa de opfattes. De germaniske lande har mange
digtere at opvise, hos hvem den galliske produktionsmaade er
noget mere end en skoléret efterherming, og Diderots Neveu cle
Rameaa er paa den anden side forfattet en bloc fuldt saa meget
som nogen figur i de engelske digteres verker.
Forskjellen mellem disse kunstneriske undfangelsesmaader
peger hen paa en bagom og under dem liggende forskjel i den
sjælelige bygning, om livis fysiologiske væsen vi ingenting ved.
Det er i selve personlighedens midtpunkt og bund, man maa
søge det endnu ukjendte udspring, den endnu ukjendte forklaring.
Og netop fordi saa er, ytrer denne ulighed i produktionsmaaden
sig ikke bare hos digteren, men ogsaa hos forskeren. At man
ikke har lagt synderlig merke til dette, hænger sammen med
den gjængse tilbøielighed til at negte, at individualiteten spiller
nogen rolle i den videnskabelige virksomhed. Den findes
imidlertid hos videnskabsmanden saavelsom lios ethvert andet individ;
individualiteten, denne essens, som gjennemsyrer hele væsenet,
denne form, hvori ord, gestus, kort alt præges, — den findes
ogsaa hos det „objektiveste" af alle mennesker. Den viser sig
først og fremst deri, at der er en bestemt gruppe af foreteelser,
et vist slags motiver, som alene formaar at sætte ens
følelses-centra i svingning, befrugte ens evner, gjøre en produktiv. Der
findes hos enhver af os et eneste lidet punkt, hvor vort egentlige
jeg ligger blottet og bart, lig en nerve uden hudklædning — og
det er vort inderste, følsomste væsen. Hele vort øvrige væsen er
som klæd med rhinoceroshud, men det allermindste tryk paa det
ene punkt føles helt til hjerterødderne. Forskeren har ogsaa et
saadant punkt. Naar det berøres, tindrer hans øie af henrykkelse,
vellystgysninger løber gjennem rygraden paa ham, og for hans
sjæl aabner sig nye vidder, hvor den tumler sig i drukken fryd.
Det kan være en statistisk talrække, som øver denne underbare
virkning, et gammelt authentisk aktstykke, som for dig har mindre
værd end nul, en varietet af et skaldyr, som for mig ikke har
større interesse end en bordvæg, det mest prosaiske, det mest
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
