Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Olaf Skavlan: Latinen og græskens stilling i skolen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
382
og græsk ikke længer bare med sprog (d. v. s. de moderne), men
først og fremst med mathematik, dernæst med astronomi, fysik,
kemi og alle de andre naturfag. Tænke klart, koncist, uden
sprang — det lærer man ikke særlig af den latinske og græske
syntaks. I grammatikerne er en mængde historisk tilblevne, ofte
vilkaarlige, ja endog af feilslutninger opstaaede, former og regler.
Disse taaler ingen sammenligning med de mathematiske og
fysiske sætningers nødvendige logik. „Grammatik er ikke logik."
Dertil spiller undtagelsernes undtagelser en altfor stor rolle.
I det hele taget har i parenthes sagt — troen paa sprogenes
udviklende kraft været for stor, og der drives for meget paa
sprogundervisning i vore skoler. Meget forsømmes, som kunde
være langt nyttigere end den polyglotundervisning, som nu
grasserer høit og lavt, i gutte- som i pigeskolerne. Et af de
store samtidige kulturfolks sprog, lært godt, ved siden af
modersmaalet, vilde som grundlag være meget bedre end en hel flok,
dels levende, dels døde sprog, lært daarligt. Her menes ved
bedre: ikke alene med hensyn til den praktiske nytte
hensigtsmæssigere, — det siger sig selv — men i det hele taget af større
betydning som udviklingsmiddel. En masse halvlært
hukommelses-verk er noget af det daarligste, man kan fylde hjernerne med.
Men sprog er i høi grad hukommelsesværk. En bekjendt engelsk
statsmand har sagt om nutidens sprogoverdrivelse i skolerne: folk
lærer, hvad kul og kridt heder paa 10 forskjellige sprog, men
ikke, hvad det er, paa et eneste.
For nu at faa klassikerne til at være det ypperste sprogstof
har man hobet de mest modsatte lovtaler paa hinanden. Snart
roses disse sprogs formfylde, snart deres enkelhed. Snart hører
man som deres hovedfortjeneste, at de er saa klassisk
afsluttede, saa upaavirkelige af tidsomskiftningerne — det vil sige:
fjerne; snart, at de historisk staar os saa nær (som modersprog
og ophav til hele den europæiske bogskat); saa roses de, fordi
deres litteratur intet har med nutidstendenserne og døgnlivet at
bestille; saa endelig, fordi deres indhold er saa samfundsstyrkende
og giver saa gavnlige, plastiske tidsbilleder — ting, som visselig
vore skolegutter paa tolv, fjorten aar under leksestrævet er i høi
grad istand til at paaskjønne!
Yil man bare udvikling gjennem sprog, og læsning af
litteratur gjennem kildeskrifter — saa var det vel rimeligst at gaa
til det nærmeste: de sprog og de litteraturer, som er udtryk for
børnenes eget aandsliv, og lægges disse — men grundigt — i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
