Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Olaf Skavlan: Latinen og græskens stilling i skolen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
383
fyldige former — tilrette for skoleungdommen, og, om saa skulde
være, til grund for undervisningen. Men latinskolerne af ældre
form giver børnene lutter aandsgymnastik med manualer, som er
altfor tunge, som de knapt kan løfte, end sige lære med lethed
at manøvrere. Det er ikke rimeligt at gjøre den ting til centret i
en høiere skoleundervisning, som nu gjennem tider har ligget
saa overordentlig langt, ja, snart sagt, længst ude i periferien, og
de gamle klassikere gjør dette mere for hver dag. Lad græsk
og latin være, hvad de er: specialfag. Lad dem udkræves —
og da dyrkes — som særlige f ag studier. For oldforskere, for lærere
i sprog og historie, fremfor alt for videnskabelige specialister, er
de i regelen uomgjængelig fornødne. Men hvor mange af
skole-gntterne blir vel videnskabsmænd? Det er ingen mening i, at
disse filologiske „antikviteter" skal forsøge at beherske
almenskolens høieste klasser, efterat ældre tiders opfatninger forlængst
er forbi, og tusinde nye krav er oppe.
Psykologisk seet er sprog — og det maa gjentages — mere
knyttet til hukommelsesevnerne end de fleste andre fag. Og
enhver ved, at det, skolen skal virke paa, er ikke først og fremst
eller væsentlig paa hukommelsen, men ogsaa, ja, meget mere, paa
følelsen, paa fantasien, paa viljen. Og maalet for skoledannelsen
er som bekjendt harmoni, saavidt mulig alsidighed i evnernes
udvikling. Der er derfor sagt: skal man endelig have en
ensidig sprogskole, hvorfor da ikke heller en i moderne end en i
klassisk form?
Man kjender træet paa frugterne. Den latinskole, vi har, mon
ikke den, med al sin hovedvegt paa logisk, kritisk, formel opøvelse,
paa ord og hukommelsesstof, har baaret de frugter, som man
kunde vente af en saadan ensidighed? Yi har gjennem
aarhundreder havt anledning til at se den virke. Hvad har vi gjennem
tiderne naaet? Jeg tænker, en saadan skoledannelse, med
ho-vedvegten paa ting og tider og former og forhold, som ligger
saa uendelig langt borte fra os, lidet er istand til at vække den
interesse for virkelighedsiagttagelse, for livskravene, for
selvstændig undersøgelse, den kjærlighed til det levende liv, som
skolen netop skulde udvikle. Mon der ikke er noget i det, som
er sagt om den ældre latinskole, at den skabte mere lys end
varme, og mere lampeos end lys? Den forstod altfor godt at
frembringe ensidige, pedantiske og unationale særlinger i folket;
en embedsskole, nøiagtig i formerne, men ikke meget frugtbar i
handling; papirmennesker, juridisk tørre, stivt aristokratiske i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
