Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Olaf Skavlan: Latinen og græskens stilling i skolen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
384
sine særinteresser, altfor ofte rodløse i landet, fulde af gold
eftersnakking, fremfor alt af gamle tanker. Megen rutine, liden
originalitet; mere kritik end skabende kraft. Den gamle latinskole
er ikke for intet bleven kaldt en dødbiderskole.
Latinskolen, som den nu staar — selv med de store
fremskridt, den i de sidste tider kar gjort — har beholdt noget af
fortidens pedantsider, af prætensioner og illusioner, som uigj
en-kaldelig er tabte. Der er noget i selve systemet, som maa
forandres. Fortidens opgaver er ikke vor tids; og det er bedre at
faa førstehaands adgang ad de veie, som virkelig giver
kundskaber for vor tid, end at optraakke sporene efter de gamle
humanister. Man søger forgjæves at drage næring af et falskt skin,
da dog betingelserne for at komme igjennem med hine tiders
idealer for evig er forbi. Reformerne i den lærde skole er
desuden i dette øieblik skredet saa vidt frem, at man ikke engang
længer kan blive staaende, hvor man er, men ubønhørlig maa
gaa videre, videre, videre.
„Gaar du over Rubicon, skal et mægtigt rige gaa tilgrunde!"
blev der sagt i gamle dage. Men latinskolen er allerede gaaet
over Rubicon. Latinen maatte i vor tid have mange flere timer,
end den har, om man skulde have haab om at naa den
kyndighed og faa blot en brøkdel af den litteraturlæsning, som skabte
tidligere tiders humanister. Med det, som nu i vore norske skoler
læres af græsk, kan man endda mindre lade sig nøie. Græsk
er et vanskeligt sprog, med dialekter, jonisk, dorisk o. s. v. Der er
intet haab om i skolen at trænge ind i „den græske aand",
hvilket dog er opgaven. Brudstykker og stumper, halvheder og
brøkdele! Det er det, man nu tager til takke med overalt i
klassikerne — intet helt —ikke engang et helt forfatterverk! . . Lære
at stave i en stump Xenofon, lægge op tredie, femte sang af
Homer, saa og saa mange sider af Platon, saa og saa mange vers
af en tragiker! Ligesaa godt kunde en ny græker indbilde sig at
trænge ind i det norske sprogs „aand" ved at læse saa og saa
mange sider af — lad os sige — Holberg — tyve norske folkeviser
(i thelemarkskclialekt), — fem sange af A. Munch — og 500 vers
af „Per Gynt!" . . . Jeg siger: „ligesaa godt!" Nei, meget bedre.
Thi en nygræker i vor tid er da ialtfald saa nogenlunde paa
samme niveau, i det mindste i tid, med det, han kom til at
læse — og ikke to tusinder af aar borte fra det!
Et hovedkrav til hele vor almenskole, fra øverst til nederst,
er i vor tid dette: at skolen skal skabe saavidt muligt enhed i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
