Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Herman Bahr: Buddha i Europa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
403
skare af hyrder, betlere og fiskere, med Hossiannah efter stjernen, til
krybben; — og andagt er udbredt over spotternes forsamling.
Ogsaa i maleriet finder man den samme stemning, sønderknust
anger og hvileløs længsel blandet om hverandre. Puvis de Chavannes,
Cazin og Carriere er begyndt at helde mod det smægtende, vemodige
og smertefulde med sine bløde, udviskede og afblegede farvenuancer.
Den lykke, de har gjort, har blandt de unge frembragt en formelig
épidemie cle langueur som André Michel har kaldt det; man søger
kun efter intime, sentimentale og sagtelige sujetter og douce, blege
harmonier.
Tænk dernæst bare paa hypnotismen og spiritismen. Tænk paa
frelserarméen; og tænk paa Kreuzersonaten.
Overalt, hvor man kaster sit blik paa samtidens kultur, gjenfinder
man det samme motiv. Anatole France kalder det line profonde
tristesse epicurienne, auprés de laquelle Vaffliction du croyant semble
presque de la joie (en dyb epikuræisk melankoli, ved siden af hvilken
den troendes sorg næsten synes glæde). ■ Og man kunde gjerne som
motto over hele denne tid sætte Ve ri ain es klagende vers:
Cest vers le Moyen-åge enorme et delicat,
qvCü faudrait qne mon åme en panne naviguät,
Loin cle nos jours d’esprit cliarnel et de cliair triste.
Dette er den stemning, af hvilken den buddhistiske mode er
et udslag.
Men det maa dernæst ogsaa undersøges, om denne stemning har
sit sæde i sjælen eller andetsteds. Det kunde jo tænkes, at den
overleverede tænkemaade ikke mere tilfredsstillede den nye maade at leve
paa, — og at dette var grunden til den heftige længsel mod det
ukjendte (Vinconnu); det vilde da intet andet være end en ny
verdensanskuelse, et andet filosofisk system istedetfor de gamle, udlevede.
Men jeg tror, Barrés tager feil af tidens trang, naar han tror, han kan
sammenfatte den i følgende formel: 11 serait grand temps qvüun
bon esprit lious fournit une noüvelle hypothese explicative (det er paa
høie tid, at en god aand giver os en ny hypothese, som kan forklare
os livet).
Jeg tror ikke, at denne hang til mysticisme kun er en maskeret
trang til en ny verdensbetragtning, der er vokset frem af videnskabens
resultater. Jeg tror heller ikke, det er an soif d’ affirmations
forti-fiantes (først efter positive grundsætninger), der skulde komme den
betrængte vilje til hjælp. Jeg tror ikke; der er tale om en
utilfredsstillet trang i den menneskelige forstand — det vilde enhver ny
erobring af videnskaben hjælpe paa —, ei heller gjælder det om at komme
moralen til hjælp — den kunde opbygges ved de gamle aabenbaringer.
Hvis det var tilfældet, maatte man se sikre tegn dertil ogsaa i vor tids
filosofiske arbeide, i mere skjerpede fordringer i ethiken; men det ser
jeg ingen spor til, — det skulde da være hos Friedrich Nietzsche.
Nei, hvad det gjælder, er en bevægelse bort fra forstanden, en
for-negtelse af det rationelle overhovedet, et brud med alle systemer. Og
det gjælder ogsaa en bevægelse bort fra viljen; fra den forpinte,
udmattede og altid frugtesløse vilje, som snart har mistet al tillid. Ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
