Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Didrik Grønvold: I aarhundredets gry
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
418
En sirlig søilerække bar den brede,
let buede portal i husets front,
en værdig indgang til et herresæde
med ry for gjestfrihed og ædel dont.
Men paa en kjeldermur af stene graa
den enkle træetage sikkert laa,
til begge sider brudt mod fjeldet ind
i tvende Høie, lunende for vind.
Den fine vedbend bredte-sine grene
mod kjeldermurens rand med sitren hen.
Det var, som om de nøgne, barske stene
blev stemt til mildhed og gav tak igjen.
Iiet foran huset skjønsomt stelt og fredet,
paa blomster og paa store frugttrær rig,
en yndig have hegnede om stedet,
blandt bygdens haver mest berømmelig.
Høit steg bag gaarden fjeldets vilde ur
for aftensolen som en fængselsmur.
Men øverst oppe mellem nuter blaa
den store fjeldfons hvide bræer laa.
Jasminen aanded ud sin sterke duft
igjennem havens grusbestrødde gange.
Den mætted sig med somrens varme luft
og gjennemtrængte alt, den kunde fange.
Fra kolonadens trin dens vellugtsflod
ad aabnet glasdør søgte havestuen
og fyldte den, saa dirrende den stod
med dunkel baggrund op mod solskinsluen.
En enkelt flue surred om i rummet.
Men i de høie snirkelvindver krøb
en sværm, ved varmens sterke magt forstummet
og stanset i sit stundesløse løb.
Paa brogetmønstret tapetserte vægge
familieportrætter mørke haug.
En enkelt straalebundt just saaes lægge
sig paa et busket bryn, en næse lang.
Men dybt i hjørnet med dets stene hvide
stod ovnen glemt og kold den lyse dag.
En kunstfuld støbning bar dens brune side,
guirlandindfattet efter tidens smag:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
