Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Didrik Grønvold: I aarhundredets gry
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
419
Der saa man, livor en sirlig herre knæled
for skjøn og yppig modedames fod
og skjænked hende ære, liv og blod,
mens kjøligt for sin papagøi hun kjæled.
Ryslæderstole, stillet som paa vagt
langs væggen kneiste med de stive rygge.
I stuens midte dog til gavn og hygge
et bord med lænestol der hen var bragt.
Her godt i skyggen gaardens eier sad,
adstadigt vendende det store blad
i stortrykt foliant med mægtigt bind.
Paa bordet flere laa i kalveskind.
En iiøielssløife bandt parykkens ender,
saa smukt den laa mod frakkekravens rand,
og fra dens top til skoens blanke spænder
det var en stadselig og velskabt mand.
Det hvide halsbind og den fløielsvest
de gav ham hartad mine som en prest;
men dog det djærve, frie blik og drag
hans virke viste var af andet slag.
Han krigsraad var — den titel blev ham skjænket,
da han var ung og feiret officer;
men engang havde lian en yndling krænket
og blev ei seet vel ved hove mer.
Med titelen som fattigt æresminde
fra Danmark drog han skuffet til sin gaard
for der ved fjordens bred et fristed finde
og stakket trøst mod bitter skjæbnes kaar.
Men Gud var god, som skjænkte ham en mage
og saa en søn at arve gods og navn.
Med gaardens stel, med studier hans dage
gled roligt hen foruden tryk og savn.
Sit fødeland han nu vandt mere kjær;
til Norges folk nu vilde helst han høre.
Dets saga, dets bedrifter han især
med iver læste, naar det lod sig gjøre.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
