Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - George Higinbotham: Videnskab og religion
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
424
i verden nu for tiden, deres forhold indbyrdes og til menskeslægten,
presteskabets og lægfolkets stilling til hinanden, den bestaaende
uenighed mellem kirkerne, alt dette fremstiller de religiøse forhold som meget
vanskelige og indviklede og vækker uro og tvil hos et stort og stedse
voksende antal dannede mensker, baade læge og geistlige, der
beskjæftiger sine tanker med udsigterne og midlerne til gjenoprettelse af en
kirkelig enhed. Men saadanne tanker blir sjeldent aaben og fuldt
udtalt; de blir aldrig gjort til gjenstand for en venskabelig diskussion
eller en rolig overveielse, der har en aktiv bestræbelse af nogensomhelst
slags til hensigt. I dette menskehedens vigtigste anliggende er dannede
mensker i indolent haabløshed ligesom stiltiende kommet overens om,
at „sygdommen fordrer ro fremfor nogen anden kur".
De fleste tænkende mensker vil være enige i, at strid, ufrugtbar
som den er til alle tider, kun kan volde fortræd, .naar det gjælder en
sag af saa ophøiet natur. Men kan der ikke være frimodig og fredelig
diskussion uden kiv? „Menskene," har en ung digtersagt, „bør ikke
stride og kives om, hvad der er sandt; men de bør hviske de vundne
resultater til hinanden." Og saavidt jeg har forstaat meningen med
denne indbydelse, der er udgaat til mig, har den været, at lægfolk nu
skulde „hviske" til hverandre sine tanker angaaende de kristne kirkers
nuværende stilling, at tiden nu er kommet til, at lægfolk frimodig
forhandler med hverandre spørsmaal, der angaar kirkernes nytte og ret
til at bestaa. Og mange med mig mener, at denne sympati for os
lægfolk i høi grad fortjener vor taknemlighed, at denne kraftige og paa
samme tid sjelden modige hævden af lægmandens ret til fri tanke gjør
krav paa vor alles forenede støtte. Da jeg derfor blev anmodet om
som lægmand at si dere lægfolk mine tanker angaaende denne sag,
ansaa jeg det for min pligt at opfylde anmodningen uden noget hensyn
til min egen tilbøielighed.
Det vil være overflødigt at si, at den prest, der har bragt mig hid,
ikke er ansvarlig for noget af, hvad jeg kommer til at ytre. Men paa den
anden side holder jeg mig selv heller ikke ansvarlig for at ha paatat
mig hvervet. Jeg har opfattet det som min pligt at søge aabent og
ligefrem at fremstille for dere mine tanker. Hvad enten dere vil dømme
det at være sandt eller falskt, hvad enten det vil vække deres behag
eller mishag, vil jeg uden forbehold si dere min personlige mening og
overbevisning. Og hvis det lykkes mig at gjøre dette, ved jeg, at jeg
vil komme til at gi røst og udtryk ogsaa for andre lægmænds tause
betragtninger. Med hensyn til disse brændende religiøse spørsmaal er
’) Jo lin Keata † 1820 i sit 24de aar.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
