Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - George Higinbotham: Videnskab og religion
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
425
eier et slags frimureri mellem lægfolk. Jeg tror, at vi alle eller de fleste
af os tænker og føler omtrent paa samme maade i denne sag, og vi
ved det; men vi viger tilbage for en aaben erkjendelse deraf.
Min mening er derfor, at jeg ikke bar andre tanker at lægge frem
for dere iaften end saadanne, som i en eller anden form bar beskjæftiget
mangfoldige af de oplyste lægmænd, jeg taler til, tanker, som ulmer og
frembringer ængstelse, ja endog fortvilelse bos tusener af tænkere baade
blant geistligheden og lægfolket over den hele kristne verden.
Jeg hørte for nogen tid siden i en kirke i Victoria en præken,
som efter min mening direkte rammet det spørsmaal, hvorpaa jeg iaften
ønsker at henlede deres opmerksomhed, nemlig den tiltagende aandelige
kløft mellem presteskabet og det oplyste tænkende lægfolk i de kristne
menigheder, oprindelsen til denne kløft og midlerne til at gjenoprette
enhed i tænkning. Prædikanten henvendte sig som vanligt til de
forskjellige aldre og klasser i menigheden, og da han kom til de voksne
mænd, talte han, som følger: „Hvem af dere, spør jeg, har modtat vor
forkyndelse? Skal sandheden sies, er jeg bangefor, svaret blir: yderst
faa af dere. De voksne lægmænd i kristne menigheder synes mig at
tænke, at Kristi tjeneres lære er noget, der muligens kan være nyttigt
for. kvinder og børn, men at de selv ikke har nogetsomhelst dermed at
gjøre. De viser os neppe den respekt at høre paa os med formel
anstændig opmerksomhed." Disse merkelige ord, henvendte til en fremmed
menighed, udtaltes med bevægelse, som om prædikanten følte den
paaklagede ringeagt mod hans stand som en fornærmelse mod ham selv.
Mig forekom disse ord, fulde af bitter bebreidelse som de var, med
nøiagtig sandhed at udtrykke et betydningsfuldt faktum. Jeg anser det for
at være aldeles sandt, at den store flerhed af dannede og tænkende
lægfolks intelligens i vore dage ikke paa nogen maade paavirkes af det
kristne presteskabs lære og undervisning.
Dette gjælder, vi har gode grunde for at tro det, alle kristne
kirker og alle kristne lande. Det gjælder den græske kirke i Rusland:
forfatteren af en merkelig bog, der nylig er udkommet, „Det
underjordiske Rusland", firtæller os, at de dannede klasser i Rusland i sin
helhed er materialister. Det gjælder den romersk katolske kirke. Det
gjælder, om det end kan være mindre paaviselig, og der kan være et
større antal undtagelser, samtlige protestantiske kirker. I alle lande,
der bekjender sig til den kristne religion, viser lægfolket ved sin
optræden ligeoverfor vigtige offentlige spørsmaal, som folkeundervisningen
og statens forhold til kirkerne, en dyb og stigende mistillid til alle
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
