Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gerhard Schjelderup: Dramaets gjenfødelse ved Rich. Wagner - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
forsøg paa afsondrethed. At netop denne roman i hvert øieblik
maa ty til en ordmusik og et ordmaleri, der kun slet erstatter
virkelig musik og levende sanselig fremstilling for øiet, er netop et
slaaende bevis for vor kunstbetragtnings rigtighed. De største dig
tere har dog altid bevidst eller übevidst søgt mod musiken og den
levende fremstillings kunstneriske virkelighed. Shakespeares digt
ning er gjennemsyret af musik. Et lydhørt moderne kunstnerisk
menneske vil overalt høre eller ialfald savne musiken i denne dig
ters herligste verker. Desværre var musiken dengang i sin barn
dom, kunde ikke række den store engelske skald sin søsterhaand,.
ellers vilde maaske allerede dengang det fulde dramas gjenfødelse
have fundet sted. 1) Kanske Shakespeare selv, dersom han nu havde
levet, vilde været en Richard Wagner. I den grad strømmer hans
digtning over af den mest storslagne musik (særlig Macbeth, kong
Lear, Hamlet, Romeo og Julie, Othello, En sommernatsdrøm etc).
Goethe og Schiller har bevidst udtalt længselen mod musik,
uden at formåa at finde den rette vei. Schiller søgte at gjenoptage
de antike kor, Goethe nedværdigede sin muse i slette operatekster.
Ogsaa hos de store nordiske digtere Oehlenschläger, Herz, Drach
mann, Bjørnson og Ibsen træder denne uudsigelige musiklængsel ty
delig frem. Jeg behøver blot at nævne digtninger som „Axel og
Valborg", „Sven Dyrings Hus", „Sigurd Slembe", „Over Ævne",
„Kongen", „Brand", „Peer Gynt" etc. Drachmanns hele digtning
er en eneste übevidst længsel mod musik. Dette er ogsaa tilfældet
med alle andre væsentlig lyriske digtere. Derfor har jeg i det hele’
taget forbigaaet dem, da deres brændende smægten efter musik
ligger endnu langt tydeligere i dagen end dramatikernes.
Musiken var det forbeholdt at finde den rette fei til gjenfor
eningen af de tre søster-kunster, som en unaturlig, sofistisk-egoistisk
civilisationsudvikling i aartusener havde adskilt. Men dette skede
først efter uendelige, fo.rtvilede kampe. At netop musiken kom til
at spille den forløsende rolle, ligger dybt begrundet i denne her
lige kunsts inderste natur. Musikens væsen er kjærlighed, den er
det mægtigste, mest umiddelbare udtryk for sjælens helligste, for
forstanden uudgrundelige mysterier, ja den er (efter Schopenhauer)l
selve verdenssjælen („der Wille zum Leben"), hvis væsen er en
uendelig, übegrænset hengivelse.
Denne elskende kunst vilde aldrig ganske opgive den organiske
forbindelse med de andre kunster, men disse stødte den fra sig,.
J) Dertil vilde ogsaa en høiere udvikling af scenetekniker der dengang
vav i sin spædeste barndom, været nødvendig.
20
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
