- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Fjerde aargang. 1893 /
37

(1890-1926) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Adolf Skramstad: Amalie Skram

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

* *

*


dens løftelse, at de kan skildre alt med det samme kunstneriske
alvor.
Naar man sammenligner „Hellemyrsfolket" med „Lucie", vil
man snart opdage en anden fremtrædende kunstnerisk egenskab
hos denne forf. nemlig hendes evne til at træffe den rette lokal
tone. Naar man læser „Hellemyrsfolket", har man da ikke for sig
byen mellem de syv fjelde byen med det eiendommelige brogede
folkeliv, men mennesker, som baade kan rive af sig vittigheder og
graate og synge og more sig. Ja, more sig! Man læse bare om
baadfarten og dansemoroen, som omtales i „S. Gr. Myhre" da
Sivert tilslut ud paa natten hopper op paa bordet for at holde en
tale og feier baade flasker og glas i gulvet. Det er drastisk
ikke sandt! Men hvor egte bergensk!
Og gaa paa den anden side „Lucie". Kan man tænke sig
noget mere træffende billede af dette dovne Kristiania, hvor man
.gaar paa visiter eller tager sig en dydig vals, naar det rigtig gaar
høit, og forøvrigt slæber sig opad „Karl Johan" lig en halvdød
skildpadde. Advokat Gerner — hvor er han ikke en sur, dvask,
træt, patenteret kristianienser!
Jeg har omtalt det væsentligste af Amalie Skrams produk
tion for derigjennem saavidt jeg har evnet at give en karak
teristik af hendes forfattereiendommelighed. Noget detaljeret billede
kan det selvfølgelig ikke blive i en saavidt kort artikel; man maa
kun skissere og antyde det væsentligste; trække op grundlinjerne;
saa faar læserens fantasi udfylde billedet.
Amalie Skram indtager, som nævnt, en særstilling inden den
norske litteratur. Paa sit felt er hun for tiden den eneste her
tillands; ingen gjør hende rangen stridig. Hun har ikke rodet op
i de gamle, udbragte litterære agre; hun har, trods al modstand
og alle fordomme, valgt at gaa sine egne veie; hun har brudt ny
mark; derfor eier hun ogsaa noget af rydningsmændenes uvorren
hed og kantethed i stilen og i maaden at skildre paa. Hun skildrer
ogsaa helst de grovt skaarne, kantede naturer personligheder,
som lader sig tegne i grove træk; naturer med lidet sammensatte
følelser; hendes stil eier ikke udtryk, som passer for de bløde, ofte
•sygelige sjælstilstande, som aabenbarer sig hos det overforfinede
kulturmenneske.
Der skal litterær forstaaelse og litterær interesse til for at
goutere Amalie Skrams bøger, saa fri for al forloren effekt som de
37

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Jan 20 17:14:40 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/samtiden/1893/0047.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free