- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Fjerde aargang. 1893 /
42

(1890-1926) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Walter Selber: Edvard Munch i Berlin

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Dog det var ikke Munch eller hans udstilling, det nu gjaldt,
men noget større, noget mere vidtrækkende. Skal det være til
ladt uden videre at jage kunstnere, som høitidelig er indbudne af
foreningen gjennem vedkommende kommission, paa porten, fordi
Per og Paul er af en anden mening, fordi de af en eller anden
grund ærgrer sig over et eller andet billede ? Er det tilladt hr.
N. N., naar han bare har nogle folk bag sig, der stemmer med
ham, at sætte grænsen for kunsten : hertil og ikke videre ?
Nei dette foreningens votum var ikke blot uhøflig mod den
indbudne gjæst, det var dumt, kortsynt og i høieste grad farligt
for kunstens udvikling. En trøst er det vistnok, at majoriteten var
saa liden, 120 mod 105 stemmer. Men at det overhovedet har
været muligt, er et lidet glædeligt tegn, en plet, som kunstnerfor
eningen i Berlin ikke saa snart vil kunne afvaske.
Aldrig, saa længe den har bestaaet, har foreningen havt et saa
støiende møde. Havde det allerede fra begyndelsen været vanske
ligt for de enkelte talere at gjøre sig forstaaelig og komme til orde
i al larmen, saa steg det over alle bredder, da afstemningen blev
bekjendt. Paa Köppings opfordring forlod størsteparten af dem,
som havde stemt mod andragendet, salen for paa det eftertrykke
ligste at vise, hvor lidet man ønskede at have at gjøre med en slig
majoritet, og hvor forskjellig anskuelserne var, om hvad kunsten,
god tone og gjæstfrihed kræver.
Siden den tid taler man om en splittelse inden den berlinske
kunstnerverden.
Det socialistiske princip er et fortrinlig assurancemiddel for
rammerne. Derfor er det af værd for alle foreninger. I enhver
forening er hjorden stor, kim faa staar for sig selv, med tillid
til egen kraft.
Nu ved enhver, hvor nyttig socialismen er ogsaa for kunstner
foreningen.
Tidligere hørte man oftere ordet „socialister" der henne i
kunstnerhuset; men de, som udtalte det, det var rammerne, og
med ordet betegnede de de faa, enkelte, de unge, kraftige, som
kunde tro paa sig selv.
Men dette er en løgn og fordreielse af sandheden. Hvis man
overhovedet vil bruge det uheldige ord, da maa man sige, at netop,
de gamle, som troede sig selv saa konservative, som i blindt
raseri gjorde oprør mod Munchs udstilling, netop de repræsenterer
det socialistiske element i kunstverdenen. Kun takket være dette
lighedens og broderskabets princip kunde det komme dertil, at.
nummerne overvældede og beseirede kunstnerne.
Heldigvis er der folk, som har kastet pessimismen overbord,
ellers kunde man vel komme til at tænke paa Schillers ord om de
onde handlingers forbandelse pardon, handlingen var nu vel ikke
ond, men kun dum. Naa —vi er ialfald ved godt mod og fuld af
fortrøstning. Og selv om jeg ikke netop ser den berlinske kunst
udviklings fremtid i rosenskjær, saa skal man dog ogsaa være for
nøiet med lidet og tage det gode, hvor man finder det.
42

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Jan 20 17:14:40 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/samtiden/1893/0052.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free