Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Walter Selber: Edvard Munch i Berlin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
mig glædede netop de femti, de gode og slette sammen, og ingen
af dem havde jeg lyst at savne. Netop totaliteten, dette alt om
fattende, dette alt givende, dette intet at holde hemmelig eller lægge
skjul paa, giver os manden, som han er. Her arbeide, anstrengelse,
øieblikkets gunst, virkelig skabergjerning der forleilede bestræ
belser, utilfredsstillede forhaabninger og ønsker, stene for brød,
tørre tidsler for duftende blomster.
Kun saaledes kunde denne udstilling gjøre dette indtryk, som
jeg med fremmedartig glæde følte hos mig selv, og som vel ingen
fuldstændig kunde unddrage sig.
Her talte en personlighed høit og forstaaelig med klingende
stemme, og der laa noget individuelt, uimodstaaeligt i det, den
havde at sige. Ikke elskværdig, ikke altid høflig, men aaben og
ligetil, som det sømmer sig en mand, der er sig vel bevidst, at
paa den lange vei, der ligger foran ham, sandheden hurtigst fører
til maalet.
Det er langt fra mig at ville rose alt eller sympathisere med
alt. Der var nok af lærreder, der ogsaa forekom mig forfeilede
eller slette; —• men übetydelige ingen; fra hvert eneste et af
dem talte tydelig en fornem vilje.
Og de enkelte gode? Der var ting iblandt, saa dybe,
saa inderlige, saa skrevne med hele sjælen, skrevne ud af hele
sjælen: fremfor alt nogle af portræterne, og et par af landskabs
stemningerne. Gjennem det store vindu lyner og bølger blaaligt
maanelys, udenfor ligger fjorden med fartøier og dampere langt ud
over, bare en drøm, pust tone musik inde en ensom
mand, stille trykket hen i et sofahjørne med en brændende cigaret
i munden; eller den lille pige i hvidt gevandt ved vinduet, neden
fra gaden spiller en mat lysrefleks fra lygterne ind i skumringen;
eller de to, som holder hinanden omslynget i et kys der henne i
mørket. Det er seet, det er oplevet, det er følt! Den, som kan
tale saaledes, eller male eller synge saaledes, - hvad skal jeg
kalde det i ham lever en digters gemyt, med en digters øie
ser han verden, som han elsker. Men store digtere og malere blir
sjelden forstaaede, sjelden ærede i begyndelsen. De kan endnu
være glade, naar man ikke høflig viser dem døren, som man gjorde
med hr. Munch.
Men saa vidt vilde det neppe være kommen i generalforsam
lingen, og selv forslagsstillerne havde neppe alvorlig tænkt sig det.
Da opstod der en hjælper, en stridbar kjæmpe, hr. von Werner, der
fra sin ophøiede plads med kloge øine oversaa hele terrænet og
veiede ven og fiende og maalte deres styrke med hinanden. Hvad
enten hans øine nu er blevne uklare, eller om de blændedes af de
straalende gaskroner, nok er det, han maa have overvurderet
antallet af dem, som vilde stemme mod Munch, ellers havde han
neppe saa utvetydig stillet sig paa en saa liden majoritets side.
Ham maa man fremfor alt tilskrive skylden for udfaldet. Han
alene fremførte hin aften det spørgsmaal: skal udstillingen lukkes
eller ikke?
41
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
