Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vilhelm Troye: Rudyard Kipling. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Saa gjør han den opdagelse, at det holder op under indflydelse af
alkohol. Og saa sidder han der, den dømte mand, og arbeider og
tyller i sig whisky rent übevidst og efter tre ugers forløb,
i hvilke han ikke har været ædru, er hans verk færdigt netop
i ellevte time. Hans kunstnerglæde lar ham i øieblikket glemme
sin ulykke og fornedrelse.
„Er det ikke tordnende godt?" spør han en ven. „Var det ikke værdt
whisky’en? Jeg gjorde det. Alene gjorde jeg det, og det er det bedste, jeg
kan gjøre. —Er hun ikke en skjønhed? Jeg har været nede i helvede
for at faa fat paa hende; men er hun ikke værd det? Jeg har lagt
mit hjertes liv og mine øines lys i det, og jeg ænser ikke, hvad der kommer.
—— Jeg er træt, skrækkelig træt. Jeg tror, jeg vil sove. Tag bort
whisky’en; den har gjort sin tjeneste."
Og saa har det forfærdelige indhentet ham i rette tid.
Thi Bessy, modellen, der, som nævnt, hader ham af forskjellige
grunde, har, til hævn, før hun gik, visket hans mesterværk ud til
en eneste ukjendelig klat.
Mandens aandeløse rædsel, hvorledes han vrider sig som en
knust orm, da han vaagner og merker, at lian ikke længer ser, er
givet i korte, rystende træk, saa levende, at det kryber i en under
læsningen. Han har en ven, en krigskorrespondent, med hvem han
har delt ondt og godt og nu bor sammen med. Der er et underligt
vakkert forhold dem imellem, sligt som der ofte kan være mellem
to mænd, et venskab, der dølger sig bag en vis plump ligefremhed
og skyr at give sig udtryk uden i gjerning. Torpenhow ser op til
sin begavede ven med loyal beundring, alt mens han tar ham drøit
i skole, og elsker ham med denne kjærlighed, der kanske er den
skjønneste af alle, fordi den bare gir og intet fordrer, en
mands kjærlighed for en anden mand, ligesaa øm i sin beskyttende
trang som en moders eller en elskers.
„Om natten hørte Toi-penhow sit navn kalde af en stemme, han ikke
kjendte, i de skingrende toner af dødelig angst. Han skyndte sig ind i sove
værelset og fandt Dick slaaende i luften med hænderne. „Torp! Torp! Hvor er du?
For barmhjertigheds skyld, kom til mig!" „Hvad er paa færde?" Dick greb
ham i skulderen. „Paa færde! Jeg har ligget her i timevis i mørket, og du
har ikke hørt mig. Gaa ikke bort. Jeg er fuldstændig i mørke. I mørke,
siger jeg dig!"
Torp holdt stagen tæt ved Dicks ørne, men der var ikke noget lys i de
øine. Han tændte gassen, og Dick hørte flammen fænge. Det greb, hans fingre
tog i Torpenhows skulder, bragte denne uvilkaarlig til at kiympe sig. „Forlad
mig ikke. Du vil vel ikke forlade mig nu, vil du vel? Jeg kan ikke se.
Skjønner du? Det er sort ganske sort og jeg føler, som om jeg holdt
paa at falde gjennem det altsammen. Min Gud! Jeg er blind, og mørket
vil aldrig gaa bort!" Han gjorde en bevægelse, som om han vilde springe ud
85
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
