Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vilhelm Troye: Rudyard Kipling. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
af sengen, men Torpenhows arme omsluttede ham, og Torpenhows hage var paa
hans skulder. „Kolig, Dick, rolig!" sagde den dybe stemme i øret, og grebet
blev fastere. „Bid i kuglen, gamle, og lad dem ikke tro, du er bange." Hans
greb kunde ikke strammes mer. Begge mænd pustede tungt. Dick kastede
hodet fra den ene side til den anden og stønnede. „Slip mig," sagde han hæst.
„Du knækker ribbenene mine. Vi maa ikke la dem tro, vi er bange, maa vi
vel?" „Dæg dig ned. Det er over nu." „Ja," sagde Dick lydigt. „Men vil
du ha imod at .la mig holde dig i haanden. Jeg føler, som om jeg trængte
noget at holde mig ved. Jeg falder saa ustanseligt igjennem mørket."
Torpenhow rakte frem sin store haarede pote. Dick greb tæt om den,
og en halv time efter var han sovnet. Torpenhow trak haanden til sig, og idet
han ludede sig over Dick, kyssede han ham let paa panden, som mænd stundom
kysser en saaret kamerat i dødsstunden for at lette hans bortgang.
Saa sidder han der med ham gjennem de lange nattevagter og
lytter til vennens delirium, hvori et navn stadig dukkede op, han
ikke kjendte. „Men gjennem al sin fantaseren bad han himmel og
jord vidne, at dronningen ikke kunde gjøre andet end det, som
ret var."
Torpenhow bestemmer sig til at reise over til denne Maisie
og lægge frem for hende sin vens tilstand; han kan ikke tro andet,
end at hun vil ile til ham, som har offret hende saa meget. Saa
kommer en dag en fremmed mand til hende, der presenterer sig
som Dicks ven, og uden omsvøb fortæller hende, at Dick er biet
blind. Rystet saaledes pludselig ud af den vante kredsgang om sig
selv, vil hun ikke, kan hun ikke tro det. Dick, hendes Dick, hendes
eiendom, som hun har vænnet sig saa til! „Nei, ikke blind! Jeg vil
ikke ha, han skal være blind!" Men selv nu kan hun ikke glemme
sig selv. „Reiser du ikke til ham?" spør hendes veninde. „Jeg
maa tænke mig om." „Tænke! Jeg vilde reise tilbage til London
og se til ham, og jeg vilde kysse hans øine og kysse dem og kysse
dem, til de blev friske igjen! Hvis ikke du reiser, reiser jeg. Aa,
hvad er det, jeg snakker om? Du grusomme lille idiot! Reis til
ham øieblikkelig. Reis!" Og saa er der ikke andet for ; viljeløst
lar hun sig føre med til London, hvor han sidder i sin elendighed med
hendes sidste breve dem han aldrig skal læse i haanden.
Den scene, som nu kommer, er en af bogens største; her er bare
plads til at gi nogle brudstykker. Han hører, det gaar i døren, og
tror, det er vennen.
„Torp, er det dig? De sagde, du skulde komme." Dick saa ud, som om
han var forvirret og lidt irriteret over tausheden. „Nei, det er bare mig," var
svaret i en anstrengt svag hvisken. „Hm!" sagde Dick, fattet, uden at røre
sig. „Dette er et nyt fænomen. Mørket begynder jeg at vænne inig til; men jeg
har imod at høre stemmer." Saa begyndte han at gaa efter lyden, idet han
86
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
