Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Arthur d’Autreville: Panama - Indtryk og udvikling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
maa i aar og dag have været spøgelset i deputeretkammeret i
senatet i Elysée. Det halve officielle Frankrig, deputerede,
senatorer, ministre, et helt parti og det parti, som hersker
føler sig ved medviden bagbundne i hænderne paa en Eeinach, en
Arton, en Herz hvem man mistænker for at være en tysk spion.
De, der kun er tilskuere, vil vel spørge sig selv om rollehaverne
i dette skuespil da aldrig maatte frygte tæppets nedgang, og som
virkelig forstod, der vilde komme en dag, der fordrede regnskab?
Men har der vel nogensinde eksisteret det dødsdømte samfund, der
ikke havde Louis XV’s tro og som ikke testamenterede „syndfloden"
til efterkommerne. De korrumperede ser maaske skafottet, men det
er altid Louis XVI, som bestiger det.
Mændene fra Panama bedrog sig imidlertid, thi vor tid er
blevet altfor utaalmodig og venter ikke længer med at hævne fædrenes
synder paa sønnerne. Anklagens time kom og med anklagens
dag faldets.
Opløsningen kom gjennem en af dem, som syntes at have mindst
at tabe, men som til gjengjæld gjættede, at han vilde tabe alt: thi
under ulykken betaler eventyrerne og de, som er uden fædreland,
dobbelt. Det var en Eeinach, som udtalte sit: Jeg er fortabt.
Og i løbet af uger er paa én gang alting ruin, nederlag,
skjændsel og flugt. Ministre styrtes, præsidenter opgiver deres
sæder, eventyrere flyr, storheder fængsles, politikere anklages
og partiet frelses af brændingen.
Det er det merkelige, som er sket i disse tre maaneder. Og
•det mere end vidunderlige skuespil, som vi dag efter dag og uge
paa uge har set, minder kun om ét billede: billedet af hin mand,
som en nat, overrasket af ulvene, for gjennem snemarken med sine
børn i slæde og et efter et kastede han sine børn for udyrene
for at redde det sidste og sig selv.
Saadan har det herskende Frankrig, de uovervindelige parti
mænd, kastet en efter en opofret i fordringernes aabne gab.
Da slaget er kommet, bliver alt politik. Man bryder sig ikke
om et verdenshistorisk ry: man ofrer Ferdinand de Lesseps. Man
bryder sig ikke om, at en mand har handlet uden ansvar: man
fængsler en Cottu. Uden hensyn retter man et uhyre køllehug
mod fransk industri: der er ingen skaansel for en Eiffel. Men
man skj ærmer en Clemenceau, man værner en Floquet, man slaar
fredskors over Freycinet, som har været medvidere.
Og da mængden ikke vil tie, og anklagerne ikke vil holde inde,
111
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
