Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Arthur d’Autreville: Panama - Indtryk og udvikling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
kaster man af politikerne overbord dem, som intet ved, og som
intet betyder:
En minister for de skjønne kunster, en senator, som er særling,
og en lærd, en deputeret, en landadelsmand, der er bekjendt
som jæger.
Man fortier, og man holder igjen. Man trætter det utaalmo
dige Paris ved at udsætte, og man beskjæftiger mængden ved at
tage haand i hanke med de übetydelige. En Arton drager fri og
frels gjennem den halve verdensdel, og man lader en Herz dø uden
at lade ham tale.
Usikkerheden i alle ting stiger, politiken synes at paavirke
domstolene, og dommerne synes at afsige kjendelser af frygt for
kammeret.
Og under den voksende urolighed dømmer man en Ferdinand
de Lesseps til fem aars fængsel for at lade retfærdigheden ske sin
ret mens den og den skjærmes for statens skyld.
Thi dette er hemmeligheden: at ethvert parti, der hersker, ved
et selvbedrag forveksler sig selv med staten og sin velfærd med
fædrelandet.
Og dette selvbedrag er partiernes undskyldning.
Derfor har alle de ogsaa uret, som vil paastaa, at de øjeblik
kelig styrende er enten samvittighedsløse eller brutalere end alle
andre eller perfidere og mer troløse end andre. Thi hint selvbedrag
lader deres handlemaade synes dem forsvarlig, og det synes utvil
somt dem, at de ved hvert taget skridt kun har opofret det mindre
for at redde det større.
Ud af en forvirring uden grænser, ved at slukke lys og tænde
lys, ved at opofre og værne, ved at tie og tale har de frelst
saa vidt det stod til dem partiet.
Men dette parti syntes dem selve Frankrig. Thi
menneskene er ikke anderledes.
Og mens de arbeider for sit maal, der muligvis var ret
fremmed for „den store retfærdighed", fuldbyrdedes maaske til en
vis grad selve denne retfærdighed trods alt:
Op over alle de ligegyldige rager den dømte og slagne Fer
dinand de Lesseps.
Hans dom er grusom og uretfærdig i alt det smaa: Man har
dømt en olding og en aandssvag. Man har dømt den misbrugte
og ikke de store misbrugere. Men den er retfærdig i det ene store:
Man dømte den, ved hvem folkets tro hang, og som var blevet
112
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
