Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Arthur d’Autreville: Panama - Indtryk og udvikling - Stabsoverlæge Dr. Krocker: Koleraaaret 1892
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Koleraaaret 1892.)
l) Deutsche Rundschau.
8
mindre end folkets tro. Den største faldt, og der er ikke mer
nogen afgud paa beundringens sokkel.
Menneskene kan værne om alle de smaa medmennesker. Den
tragiske skj.æbne, som er uafvendelig, naar de største og kun dem.
sikker haand, vil først tale sit ord, naar alt, hvad lever idag, er
støv og glemsel.
Historien vil fæste et evigt navn over veien ved Suez: Ferdi
nand de Lesseps. Arthur d’Autreville.
Aaret 1892 vil indtage en betydningsfuld stilling i folkesygdommenes
historie. Thi i løbet af dette aar er for første gang i stor maalestok
bleven ført bevis for, at folkene kan værge sig mod vort aarhundredes
mest frygtede vandresyge koleraen. Det maa betegnes som uhørt
i folkesygdommenes historie, at der trods en saa voldsom sygdomsarne
indenfor det tyske rige, som Hamburg i ugevis fremstillede, og trods
den umaadelige samfærdsel, som denne uhyre handelsstad underholder
med landet forøvrigt, ja endog trods paavist hyppig viderebringelse af
sygdomsspiren til alle verdenshjørner, at den trods alt dette dog
ikke har udviklet sig noget andet sted i Tyskland.
Dette fænomen er saa paaMdende og i flere henseender saa lære
rigt, at en mere indgaaende betragtning kan lønne sig
Hvad der er skeet i 1892 betyder intet mindre end en indtil nu
glimrende bestaaet prøve paa den beregning, som i hygiænikernes
kreds er bleven opstillet med hensyn til kolera for flere aar tilbage.
Efteråt Robert Koch i aaret 1883 havde paavist kommabacillen som
den længe forgjæves søgte aarsag til den asiatiske kolera, og efteråt
han derpaa i forbindelse med sine elever havde undersøgt dette uhyggelige
væsens livsbetingelser, saavidt det lod sig gjøre med de da bekjendte un
dersøgelsesmethoder, ansaaes det neppe for tvilsomt, at man ved praktisk
anvendelse af den nye viden kunde blive istand til at stanse syg
dommens fremskriden, ja at denne i de sidste seksti aar mest frygtede
Men den sidste dommer, der har en langsom, men en
113
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
