Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. A. Michelsen: Bimetallismen og Brysselerkonferencen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
efter 1883, og da var den tyske og skandinaviske myntreform for
længst ordnet. Hvad der tabtes ved den latinske unions ophør med
sølvprægning, opveiedes fuldkommen ved de amerikanske sølvopkjøb,
som vi senere skal omtale. Saa er der andre (væsentligst bi
metallister), som paastaar, at det ikke er sølvet, som er faldet, men
guldet, som er steget i pris. Og det kan ogsaa gjerne være mu
ligt, at saa tildels er tilfældet. Men at ogsaa denne omstændighed,
i tilfælde, maa have været af en aldeles forsvindende virkning,
sees bedst af den omstændighed, at i de seneste aar fra 1883,
men fornemmelig fra 1888, hvori guldproduktionen er noget forøget,
har sølvprisernes dalen, tiltrods for de kunstige forsøg paa at holde
dem oppe, været sterkere end nogensinde. Men saa har sølvpro
duktionen i disse aar ogsaa været voldsom. Fra 35,400,000 unzer
i 1860 udgjorde den i 1891 143,994,000 unzer. I disse 30
aar er den altsaa kvadrupleret, en forøgelse, som synes at være
mere end tilstrækkelig til at forklare prisfaldet. 1)
Vi har i det foregaaende seet, hvad Frankrig og de øvrige
stater i den latinske union har foretaget for at værge sit penge
væsen imod sølvets faldende værdi. Det forudsættes bekjendt, at
Tyskland, Norge, Sverige, Danmark omkring syttiaarene og Østerrige-
Ungarn i den allersidste tid har af lignende grunde sluppet sølv
myntfoden og gaaet over til guldmynt.
Vi skal nu se, hvorledes Amerika, det mest sølvproducerende
land, har stillet sig til sagen.
Under secessionskrigen indførte de forenede stater papirpenge
systemet —åé udstedte de saakaldte greenbacks. Fra 1870 be
stræbte man sig for at opnaa metalveksling, og niaalet naaedes ved
en kongresbeslutning af 2den april 1873. Samtidig etableredes
guldmynt. Den hidtil gjældende dobbelte myntfod forlodes, præg
ning af sølvdollars indstilledes og den lovlige betaling med sølv
mynt indskrænkedes til 5 dollars. Imidlertid varede det ikke længe,
førend der reistes en uafbrudt agitation for at gjenindsætte sølvet
i dets tidligere stilling. I februar 1878 lykkedes det, ved ihærdige
bestræbelser, at sætte den saakaldte bland-bill igjennem, hvorved
det afgjordes, at skatkammeret hver maaned skulde kjøbe sølv for
mindst 2 og høist 4 millioner dollars, og lade slaa mindst 2 og
’) Efter kilder, som ialmindelighed ansees fuldt paalidelige, kan produk
tionen af sølv anslaaes til 35,400,000 unzer i 1861; 55,300,000 i 1874; 73,400,000
i 1878; 78,800,000 i 1881; 89,100,000 i 1883; 91.600,000 i 1885; 96,124,000 i
1887; 108,827,000 i 1888; 125,420,000 i 1889; 134,380,000 i 1890; 143,994,000
i 1891.
139
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
