Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. A. Michelsen: Bimetallismen og Brysselerkonferencen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
/
1865 indgaaet en overenskomst mellem Frankrig, Italien, Belgien
og Schweiz om ensartet myntsystem. Den var grundet paa bime
tallisme og optog værdiforholdet mellem guld og sølv efter bestem
melsen i den franske lov af 17de germinal XI, altsaa til 1—1572.
Overenskomsten gik i hovedsagen ud paa, at de fire- magter skulde
præge sine mynter i samme typer, og at mynterne fik tvangskurs
inden magternes territorier. De samme fremtoninger, som bime
tallismen viste i Frankrig, kom ogsaa tilsyne i unionens andre
stater. Da sølv i barrer faldt betydelig i pris, lod bankiererne
mynte enorme sølvmasser og vekslede derpaa de saaledes erholdte
femfrancsstykker mod guldmynt, som de smeltede eller ekspor
terede. Truet med at tabe alt sit guld afholdt unionens 4 stater
flere myntkonferencer. I 1874 begrændsede man for de 4 staters
vedkommende den mængde sølvmynt, enhver havde lov at slaa.
Det samme gjorde man 1875. Siden maatte man forbyde enhver
udmyntning af sølv i disse fire riger.
Man vil af det foregaaende- have seet, hvilke farer bimetallis
men har medført selv under prissvingninger, som maa kaldes for
holdsvis übetydelige i sammenligning med de senere indtraadte.
Vi slap forholdstallet I—ls1—15 Va i begyndelsen af syttiaarene. Sam
tidig stod sølvprisen i London omkring 60 pence pr. unce. Siden
har pris og forholdstal undergaaet voldsomme forandringer. Gjen
nemsnitspriserne paa’ Londoner-børs noteres for 1872 i 605/i6 d,
for 1882 i 51 5/s d, for 1892 i 39 i:!/ie d. Der er gjennemgaaencle
prisfald næsten hvert eneste aar. En merkelig undtagelse gjør
aaret 1890, hvor gjenneinsnitsprisen noteredes omtrent 6 d høiere
end det foregaaende aar. Aarsagen hertil var Shermansakten af
1890, hvorom nærmere senere. Som følge af disse prisreduktioner
er selvfølgelig forholdstallet mellem metallernes værdi steget i en
tilsvarende maalestok. Medens forholdstallet omkring syttiaarenes
begyndelse var omtrent I—ls7’i,1—157’i, nærmer det sig nu stærkt 1—25.
Naar der nu spørges, hvad der er aarsagen til dette uhørte pris
fald, saa tager man neppe feil, nåar man svarer væsentligst den
uhyre forøgelse af sølvproduktionen. Man hører vistnok tildels den
mening fremsat, at sølvets demonitiseren i Tyskland og forskjellige
andre europæiske lande samt den latinske unions ophør med at
mynte sølv maa tilskrives hovedaarsagen. Men dette er neppe til
fældet. Spiller disse begivenheder nogen rolle, hvilket ikke ligefrem
kan benegtes, bliver det ialfald en aldeles underordnet. Det maa
nemlig ikke glemmes, at prisfaldet i sølv forefaldt i høiere grad
138
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
