Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gerhard Schjelderup: Dramaets gjenfødelse ved Rich. Wagner - Wagners udviklings-periode. IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
hvor de tilstaar hinanden sin gjensidige kjærlighed. Elisabeth fry
gder sig ved tanken om atter at være tilstede ved de af landgreven
foranstaltede sangerkampe, som havde tabt sin tiltrækningskraft for
hende, siden Tanhäusers bortgang. Alle samles ien straalénde
fest, hvis glanspunkt den ædle væddestrid mellem de forskjellige
berømte sangere danner. j\:en ikke saa let finder Tanhäuser glemsel
for sine synder, endnu har Venus ikke tabt sin magt over ham.
Wolfram von Eschenbach, der uden haab elsker Elisabeth med
•ophøiet selvfornegtende kjærlighed, priser elskovens ideale magt,
Biterolf-ridderens ædle galanteri, medens Tanhäuser forfegter den
naturlige, menneskelige kjærlighed. I stridens hede glemmer han
•stedet, hvor han befinder sig, Venusbjergets tryllende koglerier be
ruser hans sind, og begeistret priser han den fortærende lidenskab.
:Som kun „den har kjendt, der har hvilet i Venus’s arme". For
færdelse og harme griber alle, kvinderne flyr, medens mændene
»drager sværdet forat støde ned den frække synder, der har vovet
at prale af sit ophold i Venusbjerget. Kun én tager hans forsvar,
Elisabeth, den rene jomfru: „Skal den ulykkelige, som holdes fan
gen af en forfærdelig trolddom, aldrig ved anger og bod i denne
-verden kunne faa redde sin evige sjæl?"
Ridderne skaaner paa Elisabeths forbøn Tanhäusers liv og
nøder ham til hos paven at søge tilgivelse för sin dødssynd.
Tanhäusers trods er svunden under kjærlighedens milde aande
drag, og han begiver sig sønderknust til den evige stad.
I inderlig bøn ligger Elisabeth, iført en nonnes dragt, .foran
frelserens kors i den samme dal foran Wartburg, hvor Tun-
Muser igjen saa dagens lys, da den hellige jomfru reddede ham
ira Venusbjergets djævelske lyst. Høststemning. Wolfram, der
"Jcommer fra baggrunden, blir ærbødig staaende, da han bf merker
Elisabeth. En skare pilgrimme, der kommer tilbage fra Eom, dra
ger forbi. I høieste spænding betragter Elisabeth hver enkelt i
haab om at gj ense Tanhäuser. Han er ikke iblandt dem - der
med er alt, hvad der knyttede hende til det jordiske liv, brudt.
I en brændende bøn søger hendes sjæl op mod Gud. Tusmørket
har allerede bredt sig over dalen, da Elisabeth gaar bort. Wolfram
vil ledsage hende, men hun giver ham ved en mild haandbevægelse
.at forståa, at hun ønsker at være ene.
Wolfram gribes dybt af høstaftenens tungsindige stemning og
tolker sin følelse iet kvad. Da’kommer en ensom pilgrim frem
uf skoven. Efter nogen nølen giver denne sig tilkjende som Tan
liäuser, der i Rom ingen tilgivelse opnaaede, og som nu i spi for-
158
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
