Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gerhard Schjelderup: Dramaets gjenfødelse ved Rich. Wagner - Wagners udviklings-periode. IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
musiken. Paa denne vis blev Hollænderen et med Wagners in*i
derste væsen.
Hvor langt er vi ikke allerede borte fra „operaens" paa ydre!
virkning beregnede arbeids-methode !
„Den flyvende Hollænder" er frugten af en række ydre og;
fremfor alt indre oplevelser hos den kjæmpende kunstner, den dra
matiske idé er allerede her hovedsagen, musiken benyttes væsentlig:
til at hæve og befrugte denne. Vi har i grunden et drama for os.
uagtet Wagner i formel henseende kun delvis brød med de stere
otype operaformer og som musiker langtfra naaede den rene smag",
og den dybde, som karakteriserer hans mesterverkeiv Ogsaa digt-;
ningen er, trods store skjønheder, efter Wagners egen dom løst
sammensat og lidet uddybet.
Paa denne tid indtraadte en vending i Wagners ydre forholder
Rienzi blev antaget i Dresden, hvor denne opera modtoges medi
stormende begeistring. Smigret af alle og udnævnt til kgl. kapel
mester blev Wagner atter for et øieblik betaget af den samme:
sanselige livslyst, som havde frembragt „das Liebesverbot" og
..Kienzi". Nær havde han forladt den nye retning, hvorpaa han;
übevidst i Paris var slaaet ind, forat vende tilbage til den gamle opera
slendrian. Bekjendtskabet med den store kunstnerinde, Schroeder-
Devrient, der allerede tidligere mægtig havde indvirket paa den
unge kunstners sjæleliv, bidrog til at redde den ædlere side i. hans
personlighed. Wnder disse kampe mellem sanselig livsnydelse og?
indre ideal længsel fødtes „Tanhäuser"’, der gribende maler disse
modsætninger i menneskenaturen.
„Tanhäuser", den berømte sanger, lod sig lokke af Venusbjergets
bedaarende lyst . og tilbragte flere aar hos den evige livsnydelses
forføreriske gudinde. Endelig gribes han af længsel mod jorde
livets arbeide og kampe, dets friske afveksling. Han modstaar
gudindens forførelseskunster og søger sin tilflugt hos jomfru Maria;*
Venusbjerget forsvinder og Tanhäuser befinder sig i dalen foran
Wartburg, hvor netop vaaren udfolder al sin blomsterpragt. Hans
hjerte svulmer af fryd og taknemlighed mod Gud. Der finder hans
tidligere venner, landgreven af Timringen og flere berømte minne
sangere ham. Den mest . fremragende af disse, Wolfram von
Eschenbach, formaar Tanhäuser til at følge med dem, ved at nævne’
Elisabeths navn. Til denne ædle unge kvinde, en niece af land–
greven, føler Tanhäuser sig dragen med uimodstaalig magt, idet
han aner hendes kjærlighed til ham, den troløs forsvundne. I 2den
akt mødes Elisabeth og Tanhäuser i sangerhallen paa Wartburg,.
157
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
