- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Fjerde aargang. 1893 /
177

(1890-1926) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Knut Hamsun: Glahns død - I

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Glahns Død.
Et Papir fra 1861.
Man siger, at jeg er en lav og simpel Sjæl, alle har sagt det
i dette Aar, saasnart vi blot har begyndt at tale om Glahn; men
døm selv, om jeg er det. Døm ogsaa, om jeg er saa foragtelig, at
jeg intet godt finder hos Glahn, blot fordi jeg er skinsyg paa ham ;
ja, Folk siger ganske frækt, at jeg er skinsyg paa ham, og at min
Skinsyge gør min Sjæl hæslig. Men døm nu selv. Jeg lægger det
hele frem og ønsker at vise, hvilken daarlig Person jeg har havt at
gøre med.
I.
Nu kan Familien Glahn længe nok avertere i Bladene efter den
forsvundne Løitnant Thomas Glahn, men han kommer aldrig mer
tilbage, for han er død, og jeg ved endog, hvorledes han døde.
Naar jeg endelig skal sige det, saa forundrer det mig heller
ikke, at hans Familie stadig vedbliver med sine Efterforskninger ; thi
Thomas Glahn var i mange Maader en usædvanlig, ja, afholdt Mand.
Jeg indrømmer dette for at vise Retfærdighed, som jeg har lovet, og
det uagtet Glahn endnu er min Sjæl fiendsk og hans Minde vækker
mit Had. Han saa prægtig ud, var fuld af Ungdom og havde et
forførerisk Væsen. Naar han saa paa en med sit hede Dyreblik,
følte man godt hans Magt, endogsaa jeg følte den. En Dame sagde
om ham: Naar han ser paa mig, er jeg fortabt; jeg føler en Be
vægelse ved det, som om han rører ved mig.
Men Thomas Glahn liavde sine Feil, og jeg har ikke i Sinde
at skjule dem, da jeg hader ham. Han kunde til sine Tider være
saa pjanket som et Barn, saa godmodig var han, og kanske var det
derfor han bedaared Fruentimmerne, saa, Gud ved det. Han kunde
sluddre med Kvinderne og le ad deres intetsigende Vrøvl, derfor søgte
12

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Jan 20 17:14:40 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/samtiden/1893/0187.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free