Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Knut Hamsun: Glahns død - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
de ham. Han sagde om en meget korpulent Mand i Byen, at han
saa ud, som om han gik med Fedt i Bukserne, og denne Vittighed
lo han selv af, skønt jeg vilde have skammet mig over den. Senere
engang, efteråt vi var kommet til at bo i Hus sammen, viste han
ogsaa sin Pjankethed paa en aabenlys Maade: min Værtinde kom
en Morgen ind til mig og spurgte, hvad jeg ønsked til Frokost, og
i Farten kom jeg til at svare: en Æg og et Skive brød. Thomas
Glahn sad netop da i mit Værelse han boed paa Kvisten oven
over, lige under Taget og begyndte at le barnagtigt over min
ringe Forsnakkelse og glæde sig over den. En Æg og et Skive Brød!
gentog han uophørlig, indtil jeg saa forundret paa ham og tik ham
til at standse.
Maaske husker jeg ogsaa flere latterlige Træk af ham senere
hen, og i saa Fald vil jeg skrive dem ned ogsaa og ikke spare ham,
da han stadig er min Fiende. Hvorfor skulde jeg være ædelmodig?
Men jeg vil indrømme, at han pjatted kun, naar han var beruset,
og i begge de ovenfor omtalte Tilfælder var han overmaade beruset.
Men er ikke det at være beruset i sig selv en stor Feil ?
Da jeg traf ham Høsten 1859, var han en Mand paa to og
tredive Aar, vi var begge lige gamle. Han havde dengang Helskjæg
og brugte uldne Jagtskjorter, der var nedringede til Overdrivelse, og
endda hændte det, at han undlod at knappe den øverste Knap.
Hans Hals forekom mig i Begyndelsen at være usædvanlig skøn,
men han gjorde mig lidt efter til sin Dødsfiende, og jeg syntes da
ikke, at hans Hals var smukkere end min, skønt jeg ikke bar min
saa bredt tilskue. Jeg traf ham første Gang paa en Flodbaad og
skulde til samme Sted som han paa Jagt, og vi beslutted straks at
slaa Følge ind i Landet med Oksevogn, naar Jernbanen ikke kunde
køre os længer. Jeg undgaar med Flid at nævne Stedet, hvor vi
reiste hen, for ikke at sætte nogen paa Sporet; men Familien Glahn
kan trygt ophøre med at avertere efter sin Slægtning; thi han er
død paa dette Sted, som vi reiste til, og som jeg ikke vil nævne.
Jeg havde ellers hørt Tale om Thomas Glahn, før jeg traf nam,
hans Navn var mig meget godt bekendt. Jegy havde hørt, at han
havde staaet i Forbindelse med en ung og meget høitstaaencle Dame
fra et stort Hus, og at han havde kompromitteret hende paa en eller
anden Maade, hvorpaa hun havde brudt med ham. Dette havde
han saa i sin dumme Trods svoret at hævne paa sig selv, og Damen
lod ham roligt gøre, som han lysted i saa Maade, det angik hende
ikke. Fra nu af blev Thomas Glahns Navn først ordentlig bekendt.
Tidligere havde han været en kæk, haabefuld Mand, som alle holdt
178
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
