Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Knut Hamsun: Glahns død - V
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Armen ; men i det samme slap hun Barnets Haand, hun lod Barnet
blive staaende tilbage og kom selv ind ad Døren til Hytten, hun
traadte ind i Gangen. Naa, saa kom hun endelig, jeg skulde ogsaa
revse hende eftertrykkelig, naar hun kom.
Nu staar jeg og hører, at Maggie kommer ind i Gangen, jeg
tager slet ikke fejl, hun er næsten lige ved min Dør. Men istedet
for at komme ind til mig, hører jeg hendes Trin opad Stigen, op
til Kvisten, til Glahns Hul, jeg hører det saa altfor vel. Jeg støder
min Dør op paa vid Væg, men Maggie er allerede kommet op,
Døren lukkes efter hende, og jeg hører intet mer. Dette var
Klokken ti.
Jeg gaar ind og sætter mig i mit eget Rum, og jeg tager mit
Gevær og lader det, skønt det er midt paa Natten. Klokken tolv
gaar jeg opad Stigen og lytter ved Glahns Dør, jeg hører Maggie
derinde, jeg hører, at hun er god mod Glahn, og jeg gaar ned igen.
Klokken et gaar jeg atter op, da er alt stille. Jeg venter udenfor
Døren til de vaagner, Klokken blir tre, blir fire, og da den blev
fem, Vaagned de. Det er godt! tænkte jeg, og jeg tænkte ikke paa
noget andet, end at de nu var vaagnet, og at det var meget godt.
Men lidt efter hørte jeg Støj og Uro nede i Hytten, fra min Vært
indes Rum, og jeg maatte skyndsomt begive mig ned igen for ikke
at blive overrasket af hende. Glahn og Maggie var tydeligt vaagne,
og jeg kunde’’ have lyttet meget mere, men maatte gaa.
I Gangen sagde jeg til mig selv: Se, her gik hun, hun strøg
min Dør med sin Arm, men hun aabned ikke Døren, hun gik opad
Stigen, og her er Stigen ogsaa, disse fire Trin har hun traadt paa.
Min Seng stod endnu urørt, og jeg lagde mig heller ikke nu
i den, men jeg satte mig ved Yinduet og fingred lidt med min Rifle.
Mit Hjærte slog ikke, det skalv.
En halv Times Tid efter hører jeg paany Maggies Trin i Stigen.
Jeg ligger op mod min Rude og ser, at hun træder udenfor Hytten.
Hun havde det lille korte Bomuldsskørt paa, som ikke rak hende
til Knæerne engang, og over Skuldrene endnu et uldent Skærf, som
hun havde laant af Glahn. Foruden dette var hun aldeles nøgen,
og det lille Bomuldsskørt var meget opkrøllet. Hun gik langsomt,
som hendes Vane altid var og saa end ikke nu hen til min Rude.
Saa forsvandt hun om Hytterne.
Noget efter kom Glahn ned, med Riflen under Armen fuldt
færdigt til Jagt. Han var mørk og hilste ikke. Forresten havde
han pyntet sig med en Ring paa Fingeren og gjort sig usædvanlig
188
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
