Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Knut Hamsun: Glahns død - V
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Glahn raabte til mig:
Flid med sit Toilette. Han har pyntet sig som en Brudgom, tænkte
jeg, han har ogsaa sat en Eing paa sin højre Haand!
Jeg gjorde mig færdig straks og gik med ham, og ingen af os
sagde noget. De to første Høns, vi skød, rev vi ynkelig istykker,.
fordi vi skød dem med Eifle, men vi stegte dem under et Træ, saa
godt vi kunde, og fortæred dem i Tauslied. Saa gik Tiden til
Klokken tolv.
„Er De sikker paa, at De har ladet? Vi kunde maaske støde
paa noget uventet. Lad ialfald."
Saa forsvandt han et Øjeblik bag et Krat. Hvor det skulde
være mig en Fryd at skyde ham, brænde ham ned. som en Hund!
Det hasted ikke, han kunde endnu gøre sig tilgode ved Tanken paa
det, og han forstod nok tydeligt, hvad jeg havde i Sinde, derfor
spurgte han ogsaa, om jeg. havde ladet. End ikke idag havde han
kunnet lade være at give efter for sit Hovmod, han havde sat denne
skinnende Eing paa Fingeren og desuden taget en ny Skjorte paa;
hans Mine var over al Maade hovmodig.
Ved Ettiden standser han bleg og vred foran mig og siger:
„Nej, jeg holder det ikke ud! Se dog efter, om De har ladt,
om De har noget i Bøssen."
„Maa jeg bede Dem passe Deres egen Bøsse," svared jeg.
Men jeg vidste meget vel, hvorfor han idelig spurgte til min Bøsse.
Og han gik atter bort fra mig. Mit Svar havde vist ham saa
eftertrykkelig tilbage, at han blev sagtmodig og lod Hovedet synke,
då han gik bort.
Efter en Stund skød jeg en Due og laded igen. Mens jeg var
i Færd hermed, staar Grlahn halvt skjult bag en Træstamme og
ser paa mig og ser paa, at jeg virkelig lader, og lidt efter giver
han sig til at synge højt og tydeligt en Salme, og det var endog
en Bryllupssalme. Han synger Bryllupssalmer og tager sin Forlo
velsesring paa, tænkte jeg, paa den Maade mener han nu at være
mest bedaarende idag. Endnu førend han havde sunget tilende,
begyndte han at gaa sagte foran mig med hængende Hoved, og
mens han gik, sang han fremdeles. Han holdt sig atter lige foran
min Eiflemunding, som om han tænkte: Ja, se, nu skal det ske,
derfor synger jeg nu denne Bryllupssalme ! Men der skede intet
endnu, og da han taug, maatte han se tilbage paa mig.
„Vi skyder saa alligevel ingenting idag," sagde han og smilte forat
undskylde sig hos mig og gøre det godt igen, at han sang paa
„Jeg har ladet," svared jeg tilbage.
189
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
