Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Rasmus Steinsvik: „Fred“ og teologerne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
13*
ham ind paa alskens lovtrældom, og tumler afsted med ham paa
randen mellem latterlighed og naragtighed. Han tar nemlig alt saa
bogstavelig og saa altfor alvorlig. Og saa er han for meget kon
sekvent, lorstaar ikke at sætte grænser i rette tid.
Men da „aandens hjelp" ikke slaar til, maa han prøve sig
frem. Han indbilder sig nemlig, at det maa vise sig af resulta
terne, hvad der behager det strenge altseende øie der oppe. Han
iglemmer, at „mørkets børn er klogere end lysets børn," at der
ingen nødvendig sammenhæng er mellem gode hensigter og gode
resultater.
Havde Enok Haave været opmærksom paa dette, vilde han
maaske ha tat sine mislykkede kjærlighedsgjerninger med større
ro. Men han tror saa urokkelig, saa barnslig tillidsfuldt; der er
ikke skygge af tvil, om at Gud vil vende alt til det gode. Derfor
blir skuffelsen saa overvældende, hver gang hans beregninger slaar feil.
Men dette, at hans verdslige planer mislykkes, og at hans
kjærlighedsucløvelser ikke synes at vinde behag hos den nøieregnende
«Gud, det fik enda saa være. Det har jo været de trofaste strids
mænds lod fra Job til Lasarus at lide savn og skuffelse.
Men at Gud lukker sit øre, nåar de tunge anfegtelser kommer, det
•er det, som efter lange og voldsomme kampe styrter ham fra troen
i tvilen, ja i fortvilelsen. Fæstning for fæstning maa han opgi;
bro efter bro brænde bag sig. Hans gjerninger er mistag og taa
belighed, hans ønsker befængt med synd, hans tro til syvende og
sidst en død tro, der dødgjør istedetfor levendegjor. Skriftsteder, som
han for en stund klænger sig til, ihjælslaaes af andre skriftsteder,
<der pludselig blænker op for ham som lyn og borer sig fast i hans
bevidsthed. Og da han tilslut gjør den frygtelige opdagelse, at
han har syndet mod aanden, da er alt forbi. Helvedes luer kan
ikke brænde hedere end denne sjælekval her paa jorden. Han sy
nes, han ligesaa godt kan hoppe i den evige ild som slæbes i den.
Og i et anfald af vanvid gjør han ende paa sine lidelser, idet han
kaster sig i det dybe stille vand, han har flygtet hen til, jaget af
de skræmmelige syner, der forfølger ham.
Dette er den tragiske afslutning paa et liv, der engang flød i
salig „fred med Gud." Naar, hvor og i hvad tar han feil denne
ihærdigt kjæmpende og dog saa totalt tabende mand? Det mang
ler .ham ikke paa kundskab om salighedens vei; for hvert skridt
har han et bibelord. Ikke mangler det paa nidkjærhed og aarvaa
genhed;. selv „Fædrelandets" strenghed mod kjetteri og vantro var
intet at regne mod hans, der endog finder „Almuevennen" værdig
195
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
