Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Rasmus Steinsvik: „Fred“ og teologerne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
til baalet og synes vadmelsklæder er for luksuriøst dække over
en syndig krop. Og desuagtet er han ingen farisæer; han holder
ikke kjødet for sin arm og ikke forsagelse for nogen fortjeneste.
Der mangler heller ikke paa „alvorlig vilje" eller paa „bønnens
omgjængelse." Hvor finder man en mere indtrængende bøn end
det støn fra et sønderrevet hjerte, der side 330 sendes op til „ham
som alene har magten?" En sten maatte røres, men Vorherre er
døv.
Hans længsel efter at gjøre Guds vilje er umættelig. „Som
David grunda han paa herrens lov dag og nott. Kva skulde han
gjera, kva skulde han gjera, so han rett kunda faa hugmykja seg
for herren og koma inh i den gamle trygge baane fred?" Hans.
hengivenhed i Gud er ofte rent overvældende. Selv mark og eng;
elskede han i sine bedste stunder kun, fordi det er Guds. Han
er taalmodig som Job og ydmyg som tolderen.. Han ofrer og for
sager. Men Gud forkaster hans ofre og synes spotte over hans
forsagelser.
I sandhed! den arme prøvede Anna Haave kunde ha grund
til at klage med Jobs hustru: „Lad Oud fare og dø!" Det gjør
hun dog ikke. Og det vilde lidet ha nyttet. Enok er for fast
i sin tro om Gud. Han tviler paa alt. Han staar ofte paa for
negtelsens rand. Men almagten tviler han ikke paa.
Og dog! skulde teologerne, de moderne, virkelig være blit
duperede af denne beretning? Det er ikke tænkeligt. De maa staa.
høiere end som saa. Men naar de alligevel tier, maa deres kristentro
være en lunken tro. i
Man kunde med rette vente, at de vilde ha benyttet denne
gunstige anledning til at staa frem og holde dommedag over den
gamle ortodoksi. Man kunde ha ventet, at de med den hellige
iver, som er hver den egen der brænder for en sag, vilde ha fyldt
tidsskrifter og blade om denne materie. Man kunde ha ventet ud
talelser som disse:
„Den er et mægtigt slag den „Fred" mod den gamle ortodoksi,.
saadan som den til dato har været forkyndt for vor almue. Men
den er aldeles intet slag mod religionen i sig selv".
Og man skulde videre vente, at de vilde gaa ind paa alle
bogens enkeltheder, følge Enok Haave skridt for skridt og paaviser
hvad der er vildfarelse i den gamle lære, hvor den moderne
Han dræber sig selv og lar Gaid leve. Men vi?
196
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
