Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Erik Lie: Om Fin-de-siècledigtningen - I. Vilhelm Krag - I. Vilhelm Krag
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
„Skal vi spise middag sammen? Det var da fælt saa længe, Du
var i Paris. Og udstillingen hvordan var den? . . "
„Spise middag?" Jeg saa’ hønisk paa ham. „Jeg nipper kun
til lidt „skum" og fortærer nogle skiver ananas —"
Der gled en let rødme over hans kinder; han hørte endnu til de
gammeldagse, der spiste kjød og pølse . ..
Et par dage efter traf jeg ham igjen i restaurationen paa
„Grand hotel". Jeg bøiede mig hastigt ned over min deilige faare
kotelet og hørte ham forlange en forsvarlig beef med to seidler. Han
havde da. forsøgt den nye mode og levet paa „skum" og ananas i 48
timer. Men begge to lod, som om vi ikke saa hinanden —.
Allerede ved første samvær bemerker man, at hr. Krag ikke hører
til de gammeldagse, brutale naturalister, der benævner tingen ved dens
rette navn og taler generende høit over kafébordene. Hr. Krag er
en høi, alvorlig, næsten theologisk udseende, ung mand. Hans tale
flyder langsomt og besindig og dæmpet, ofte lidt nervøst som
søger han med vanskelighed sine ord; han er ikke fri for svulst og
svada og gjør indtryk af aldrig at kunne sige en dumhed eller en øie
blikkelig naivitet. Hans liv har flydt jevnt og stille hen i det stille
Kristiansand, dog har han havt den sorg for et par aar siden at miste
sin fader, som han holdt inderlig af, og som under hans skolegang
ivrigt pleiede hans litterære interesser ja til den grad, at han for
melig holdt et par ugentlige „digterkursus’er" for sine to sønner. Efter
artium deltog Krag endel i studentersamfundet i Kristiania, og det var
her, at hans første vers oplæstes. I 1891 udkom hans „digte", der
afstedkom et formeligt begeistringsskrig i den norske presse og bl. a.
foranledigede Herman Bang til flere offentlige foredrag i kystbyerne.
Den unge digters lykke var gjort: et navn var erobret. Han skrev
enchm et par bøger den sidste er netop udkommet foretog der
under en reise til Middelhavet og opholder sig for tiden i Paris.
Det er hovedtrækkene i hr. Krags liv. Og hovedindtrykket af
ham: en stilfærdig, selvbevidst, ung mand, der ikke er uden oplevelser,
men som heller ikke er biet knuget under dem.
Et af de store litteraturkritiske kampspørgsmaal for 20 aar siden
var, hvorvidt der med naturnødvendighed eksisterer en paaviselig sam
menhæng mellem et digterverk og dets ophavsmand. Taine satte som
analogi en sammenligning med appelsinens vækst og fremkomst og
fremholdt, at ligesaavist som jordbunden nødvendigvis maa være i be
siddelse af de og de bestemte egenskaber og klimatet den og den
I. Vilhelm Krag1.
238
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
