Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Erik Lie: Om Fin-de-siècledigtningen - I. Vilhelm Krag
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Baris, Mai 93.
Erik Lie.
Bythmen er som den rindende elv, og rimene hvirvler som i dans,
men . . det er ikke blod af vort blod, ikke kjød af vort kjød; det er
ikke norsk følt, ikke norsk tænkt, ikke norsk gjort. Det er dansk
om da danskerne vil vedkjende sig det. Hvorfor seile med fremmed
flag under gaffelen, naar man har et eget?
Eller skal de mange danske ord og vendinger betyde noget som
en reaktion mod det norsk bondekluntede ? Isaafald bør hr. Krag læse
en mand, som heder Aasmund Olafsen Vinje bare navnet er som
et digt og han vil der finde et forraad ord af saadan klangfylde
og saadan rammende karakter, at han vil studse.
Og skal overhovedet hr. Krags arbeider paa fremskudt plads
være med i en mod den gamle digtning rettet reagerende bevægelse,
saa maa der komme hvassere braad i klagerne, mere eddrende bitterhed
i graaten, mere ærir.dfyldt fart i bryllupsridningerne. Alle de svæ
vende og svømmende stemninger er vakre nok Kristofer Randers
var en mester i den blaa dunst men man bør erindre, at verdens
største verker Odyséen, Bibelen, Shakespeare har været nøg
terne, storliniede fortællinger om sterke, indholdsrige mennesker. Det
har s’gu’ ikke været konturløse skildringer vest fra Blaafj eldet.
Hr. Krag er en fremragende formens mand. Men han synes at
mangle indhold og emner : man lever nemlig ikke paa andre, hvis
man kan leve paa sig selv. Og sit selv har han nu malt op igjen og
op igjen frä bog til bog. Dette kan i længden blive farligt. Vi har
gang paa gang séet baade forfattere og andre kunstnere ødelægge sit
talent ved denne sliden-op-sig-selv. Kunde ikke hr. Krag det er
Zolas raad til unge digtere i nogen tid træde i pressens tjeneste?
Det vilde utvilsomt give ham nyt stof, nyt syn og nye kræfter.
Og saa kunde vi maaske en dag opleve at træffe hr..Krag som
en af de gammeldagse naturalister, der benævner tingen ved dens
rette navn og taler generende høit over kafébordene.
242
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
