Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - H. Devold: „Fred“ og teologerne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
/
19
<
teolog vil under disse forhold betyde en, som er lunken i sin tro.
Derfor er da ogsaa ganske rigtig med vækkelsen af det religiøse liv
i vort land, da dette omsider i’ Gisle Johnson besatte vor teologiske
lærestol, vor teologi biet tilspidset pietistisk og afvisende mod al
„verdslig filosofi".
Den ortodoxe teologi vil saalecle’s altid logisk understøtte pietismen,
og vi kan faa en ulykkelig spaltning af livet, en livsødende indre
splid som praktisk resultat.
Imidlertid vil dette gjerne faa sit nogenlunde korrektiv dels
ved det fulde evangelium, hvorved den troende blir mod
tagende for intet af Gud, idet han roligt overgir sig til hans
forsorg, hvilket saa psykologisk naturlig udvider sig udover logiske
grænser og glir over i troen paa Guds forsorg i almindelighed,
„ogsaa" i „det timelige", hvorved den rest af tro paa Gud, som
skaber, som jo nok etsteds findes i systemet, faar komme til sin
ret med religiøs vurdering af naturlivet og naturlige livsforhold og na
turlig, barnlig religiøsitet. Herved blir det „aandelige liv" konformt
med vor naturlige levemaade.
Hertil kommer de troendes sammenslutning. Mellem de
troende inclbjo-des kan nemlig mange slags naturlige livsytringer naivt
passere ikraft af den almindelige tillid i „det aandelige". Der sættes
maaske nogle „aandelige" navne paa dem; thi logisk blir der altid
splittelse ifølge systemet. Der kan logisk kun gjøres hop fra det
ene til det andet; at faa „det aandelige liv" organisk ind i vore na
turlige livsforhold lar sig ikke gjøre efter systemet. Endelig vil
ogsaa den missionerende virksomhed for „Guds rige" gjøre dem ud
advendt optagne blandt menneskene „her i verden".
Resultatet blir en modus vivendi, som gjør det hele menneskelig
taaleligt. Jeg anser derfor ikke pietismen, hvor den er evangelisk
sund, for at være saa farlig. Den vil vistnok altid gravitere mod
kulturfiendtlig isolation og gjerne virke menneskeligt fordummende j
men den tilfører paa den anden side og ha r tilført vort folkeliv dets
bedste moralske kraft. Den gir al vakker naturlighed og fri livsglæde
hardfostring, men avler paa den anden side seig mandskraft og moralsk
styrke, og den er med sin puritanske strenghed særskilt nors k,
hængende sammen med vore haarde livsvilkaar idethele. Den bør fri
gj øres, ikke dræbes. Som negativ stimulants har den havt sterk
indflydelse baacle paa Ibsens og Garborgs dybeste udvikling medens
den ganske mangler hos Bjørnson, som ellers er generalnævner for alt
norsk. Baade Ibsen og Garborg var maaske ikke biet saa betyde
lige uden den. Dette burde retfærdigvis siges.
289
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
