Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Edmondo de Amicis: Det sociale spørgsmaal
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
melt axiom) findes i form af instinkter intuitivt selv i de mest
udannedes sjæl, og derfor forstaar ogsaa den mest uoplyste del af
det italienske proletariat dem, om end uklart og forvirret.
Men naar idéerne siger en stor psykolog saaes i udyr
kede og frugtbare aander, udvikler de sig til vilde udvæxter og
monstrøse kimærer, og dette sker netop hos os, hvor der er saa
megeiji desto større dristighed i theorierne som der gives mindre
virkelig evne til at iværksætte selv de fornuftigste af dem. Istedet
for altsaa at glæde os over uvidenheden og mangelen paa organi
sationstalent, som hos os hemmer bevægelsen, havde vi netop grund
til at beklage os over dem, fordi uvidenhed og uorden gjør mas
serne utaalmodige og oprørske, da deres lidenskabelige begjær ikke
reguleres af bevidstheden om deres egne kræfter og deres egen
organisations fasthed og deres egen fremtid, eller af den tilfreds
stillelse, som arbeiderklassen i andre lande har i følelsen af
sin egen organisations fasthed og muligheden af daglig at maale
sine fremskridt og nederlag og dermed blir istand til at vente med
ro og forberede sig i fællesskab. Netop fordi der dér lever dan
nede mennesker, som studerer og overlægger, og fordi de har øie
for alle det sociale problems vanskeligheder, og fordi de ikke er af
den mening, at man kan løse det med ét slag, fordi de høiere klas
ser ikke vender sig bort fra det eller møder det med ligegyldighed,
hvad der begge dele er lige taabeligt og ophidsende, netop
derfor tænker de ikke paa anvendelse af magt.
Selv om jeg var den største egoist og en forstokket konservativ,
saa vilde jeg dog ønske, at vore proletarklasser i et eneste aar
vilde gjennemløbe tredive for med engang at naa frem til den grad
af borgerlig modenhed, som de allerede har opnaaet i Tyskland og
Belgien; jeg vilde ønske det for at være sikker paa, at med tiden den
uundgaaelige forrykkelse af det sociale tyngdepunkt fra bourgeoisiet
til arbeiderne kunde gaa for sig uden skjæbnesvangre rystelser.
Jeg skulde ønske, jeg var lige saa overbevist om enhver hellig
sandhed som om denne: at enhver italiensk ung mand udfører et godt
og helligt arbeide, som, hvad han end kommer at mene om soci
alismens væsen, med kjærlighed studerer aarsagerne, lærdommene
og kjendsgjerningerne, for med klarhed at kunne fremstille dem for
den almene mand, for at gjøre dem forstaaelige for ham, for at
betage ham farlige illusioner, for at opmuntre og hjælpe ham til at
skaffe sig lærdom og til at organisere sig, og for at sætte ham
istand til, naar tiden engang kommer, med forstaaelse at virkelig
gøre saa meget som muligt af sine bestræbelser. Derfor: istedet-
303
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
