Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Edmondo de Amicis: Det sociale spørgsmaal
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
for at sige til Eder: Rør ikke ved det sociale spørgsmaal, fordi
I er italienere, siger jeg til Eder: Beskjæftiger Eder saameget
mere med det, fordi I er italienere, gjør alt, hvad der staar i
Eders magt, for at folk ikke skal staa altfor langt tilbage for de
andre paa denne vei, dersom I vil, at det, naar det ser de andre
i nærheden af maalet, ikke skal komme i fristelse efter at ville
opnaa alt med et sprang, som kunde styrte det i en afgrund, hvor
ogsaa I vilde rives med.
Sæt Eder i spidsen for det og ved dets side, istedetfor at
spærre veien for det eller lade det gaa alene, hvor instinkt eller
tilfælde driver det. Der vil komme en tid, da I vil faa tak og
velsignelse selv af dem, som nu med bønner eller trudsler forlanger,,
at I skal holde Eder afveien. De er alle enige i at opmuntre
Eder til at elske fædrelandet og til at tjene det. Nuvel,
I vil elske det og paa denne maade vil I tjene det viselig.
Thi fædrelandet er ikke alene jordbunden, historien og
fanen; fædrelandet er menneskeligt kjød og blod, og
folkets lyksalighed staar høiere end statens magt, og ret
færdighed er større end berømmelse.
Tilslut kommer koret af de tusend, som tilraaber Eder: Drag
videre, botemidlet mod de sociale forbrydelser er en utopi. Men
har ikke verdens historie endnu taget kraften af dette ulykkelige
ord, stemplet det som løgn, saa ofte civilisationen har gjort et
skridt fremad, dette tomme, bekvemme ord, født af aandelig
træghed, nyttig for de truede interesser, misbrugt af uvidenheden
og feigheden, hvormed man har brændemærket, bespottet og afvist
den menneskelige aands berømmeligste erobringer?
I husker alle den voldsomme kamp i Innominato’s 1) sjæl, da
han, i begreb med at skyde sig en kugle for panden for at befri
sig for samvittighedsnag, spør sig selv: Og hvis nu dette andet
liv, som man talte saa meget om, da jeg var barn, og som man
altid taler om, som om det var en sikker »sag, hvis det er en op
findelse: hvorfor skal jeg da dø? Hvad vegt ligger der paa, hvad
jeg har gjort? Det er en dumhed af mig! Men saa lyner med
én gang en rædselsfuld tanke op i ham: Og hvis nu dette andet
liv virkelig er til! I erindrer, hvad der under denne tvil foregaar
i hans sjæl. Nu vel noget lignende foregaar i det menneskes
sjæl, som er grebet af den nye idé. Og hvis denne mulighed, som
saa mange antar for sikker, muligheden af at forminske verdens
x) o: Den unævnte, en person i Promesi Sposi (De trolovede) af Manzoni.
304
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
