Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Arthur d’Autreville: Aktstykker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
hverv: at være overalt. Blomsterfesten, en tungsindig høitidelighed,
hvor under Boulogneskovens træer republikens bourgeoisie syntes
at følge sig selv til jorden i et par tusind vogne; „kjørselen med
fire," hvor et par hertuger brækkede benene, den store Polo „match"
De kjender ikke Polo? aa, spillet er ultra-chic, et slags croquet til
hest, hvor høiædle ætlinge af Frankrigs huse paa ædle dyr haand
terer lange stænger for at ramme nogle kugler og, om muligt,
knække sine hestes ankler —; velocipedkjørselen af alle Paris’
skuespillere og damer fra brædderne (jeg siger udtrykkelig damer
fra brædderne : ti det er besynderlig mange af vore teatres kvinder,
hvem ingen i drømme vilde faldt paa at kalde skuespillerinder) ;
forestillingerne i cirkus Mollier ....
Det er en gammel historie med de amatørforestillinger i berider
faget. Deres gyldneste tid er maaske endogsaa allerede omme. Da
hertugen af Morny endnu gav sig af med at danse paa line, var
aftenerne hos Mollier parisiske begivenheder, men de har endnu sin
tiltrækning. laar var en sønnesøn af Victor Hugo klown. Han
var uovertræffelig. Ingen batistspringer, der er opdragen i haand
værket fra barn af, vilde gjøre sine volter bedre. Der har endog
været indskrænkede og fordomsfulde folk at der dog endnu gives
saadanne Jeronimusser som har taget forargelse af at en hr.
Victor Hugo er krøben i røde pludderhoser. De finder det uværdigt.
De gode folk er simpelthen urimelige. Hvad er naturligere, end at
man udnytter sin naturlige begavelse? Og hr. Hugo junior har
altsaa gaver som Pjerrot, og talentet er ikke ganske døet ud i hans
berømmelige familie ....
Den store uge sluttede saa med væddeløbene. Det var hele
det sædvanlige skuespil. Trods tørke og juvelerkrach der er nu
igjen gaaet firti millioner i løbet bortspilledes tre og en halv
million, og selv hr. Carnot viste sig, bourgeoisie-republikens hr.
Carnot, der dog er, maaske dødelig, ramt af en indvendig sygdom . . .
besynderlig ironiske symbol.
Efter saa mange anstrængelser beredte Paris sig da til at hvile
ud. Men negeren Norton fra Algier vilde det anderledes. Han
en stamgjæst i Frankrigs og koloniernes tugthuse har midt i
sommerheden mægtet endnu engang at sætte alle franske sind i
bevægelse, og han har opført et skuespil, man skulde tro opfundet
af en Ponson du Terrail, hvis ikke dets skueplads havde været selve
den tredie republik, ministrenes modtagelsesværelser, de største
bladkontorer og endog deputeretkammerets tribune. At dets skue-
Stop ved forestillingerne hos Mollier.
309
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
