Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Professor Thomas Huxley: Ethik og udvikling. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
(Fortsættes).
London.
Professor Thomas Huxley.
men . den egentlige kjerne i skyldfrihed og den menneskelige godheds
inderste væsen.
Naar nu den gamle indiske eller græske vise, som havde svunget
sig op til dette begreb om det gode, tog verden og specielt mennesket
i øiesyn, fandt han det ligesaa vanskelig som vi, at bringe det løb,
udviklingen har taget, i samklang selv med de primitiveste fordringer
af det ethiske ideal.
Thi hvis noget er klart, saa er det dette: at i den rene natur er
hverken livets glæder eller dets lidelser fordelte efter fortjeneste; thi
for de lavere arter af væsener er det jo umuligt at „fortjene" nogen
af delene. Og hvis der overhovedet gives en generalisation af kjends
gjerninger i menneskelivet, som vil finde tænkende menneskers bifald i et
hvert land og til enhver tid, saa er det den, at overtræderne af sædeloven
altid undgaar den fortjente straf, at den ugudelige blomstrer som et
laurbærtræ, medens den retfærdige maa betle for det nødvendige, at
fædrenes sjmder hjemsøges paa børnene; at i naturens rige uvidenhed
behandles ligesaa strengt som tilsigtet misgjerning, og at tusender og
atter tusender uskyldige væsener lider for en enestes forbrydelse eller
feiltrin.
Deri har grækere, semiter og indere været enige. Hjobs bog
stemmer heri overens med de buddhistiske Sutras, Israels psalmist og
prædiker med Grækenlands tragiske digtere. Hvilket motiv kommer
hyppigere igjen i den gamle tragedie end den uudgrundelige uret
færdighed i naturens herredømme? Hvad er dybere følt end dens
fremstilling af den uskyldiges undergang enten for egen haand eller ved
de skjæbnesvangre følger af andres synder? Sikkerlig var Ødipus en
renhjertet mand; og det var det naturlige forløb af aarsag og følge
naturnødvendigheden som drev ham til i al uskyldighed at ibjelslaa
sin fader og til sit folks fortvilelse og til sit eget bratte fordærv at
blive sin moders egtemand. Eller for et øieblik at springe over
den tidsgrænse, jeg har trukket mig hvori bestaar den evige til
trækning, Hamlet udøver paa os, andet end i appellen til den dybeste
sandhed i denne historie om en fuldstændig uskyldig drømmer, der mod
sin vilje presses ind i en tøilesløs verden og indvikles i et net af for
brydelser og elendighed, skabt af en af menneskenes vigtigste natur
drifter ?
For ethikens tribunal vilde vel naturen være sikker paa sin dom.
Menneskenes samvittighed har gjort oprør imod naturens ligegyldighed
ligeoverfor sædelighed og usædelighed, og den atomlignende mikro
kosmos vilde finde den uendelige nakrokosmcs skyldig. Men kun faa
eller egentlig ingen liar vovet ogsaa at føre denne dom til
protokols.
320
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
