Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Professor Thomas Huxley: Ethik og udvikling. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
straf, trætheden, civilisationens døre for dens værste fiende, blasertheden;
den afstumpede, sløve slaphed, hvor mand og kvinde er bleven udygtige
til nydelse; hvor alle ting synes intetsigende og forfængelige, og livet
ikke længere er værd at leve, undtagen fordi man derved undgaar den
smertefulde død.
Selv rent aandeligt fremskridt fører sin straf med sig. Problemer,
som det almindelige menneske, der gaar op i sit arbeide, greier uden
vanskelighed, forlanger fornyet undersøgelse og viser sig som uløste
gaader, saasnart bare menneskene faar tid til tænkning. Den venlige
dæmon tvil, hvis navn er legio, og som er hjemme overalt i sunkne
religioners grave, sniger sig ind hos menneskeheden og lader sig ikke
atter vise ud igjen. Hellige skikke, ærværdige ordsprog fra oldtiden,
som er indviede af overleveringen, og som udgiver sig for sande i al
evighed, blir gjort til gjenstand for spørgsmaal. Den kultiverede efter
tanke spør om deres berettigelse, maaler dem med feit eget maal, og
sammenarbeider tilslut dem, der finder deres bifald, til ethiske systemer,
hvis begrundelse sjelden er mere end et passabelt paaskud for an
tagelsen af forudfattede meninger.
Et af de ældste og vigtigste elementer i slige systemer er begrebet
retfærdighed. Et samfund er umuligt, saalænge de, som udgjør
det, ikke kommer overens om at følge visse forholdsregler ligeoverfor
hinanden; deres fasthed beror paa den stadighed, hvormed man fast
holder denne overenskomst; saasnart de vakler, saa opløser sig og
falder ogsaa den gjensidige tillid, som udgjør selskabets baand. Saa
ledes kunde ulvene ikke røve hjorderne, hvis det ikke var en faktisk
om end ikke udtalt aftale mellem dem, ikke at anfalde hver
andre under røvertoget. Den laveste samfundsordning er en horde af
mennesker, som lever under en saadan stiltiende eller udtalt overens
komst og har den store fordel fremfor ulveflokken, at de anvender
samfundets samlede magt ogsaa mod dem, som synder mod deres be
stemmelser, og til nytte for dem, som opfylder dem. Denne iagttagelse
af en almindelig overenskomst med dens følge, uddeling af løn og
straf efter faste regler, fik navnet retfærdighed, det modsatte navnet
uretfærdighed. Den ældste ethik bekymrede sig ikke synderlig om
lovovertræderens svig. Men civilisationen kunde ikke naa til noget høit
trin uden at fastslaa grundforskjellen mellem overtrædelse af uagtsom
hed og af ond vilje, mellem en kun urigtig handling og virkelig skyld.
Med den saedelige dømmekrafts tiltagende forfinelse fik „fortjene
stens" problem, der har sin grand i denne adskillelse, større og
større praktisk og theoretisk betydning. Selv om det hed: Liv for
liv, saa erkjendte man dog, at morderen mod sin vilje ikke fortjener
•dåden, og ved et kompromis mellem det offentlige og private ret
færdighedsbegreb opstod den helligdom, hvor saadanne drabsmænd
kunde frygte hen ror blodhevneren.
Saaledes udviklede retfærdighedstanken sig lidt efter lidt. Istedet
foT løn og straf for gjerningerne kom løn og straf efter fortjeneste,
eller med andre ord: efter motiverne. Retskaffenhed d. v. s. handlen
efter gode motiver, blev ikke blot ensbetydende med retfærdighed,
319
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
