Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sophus Michaelis: To digte - Høst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
alle himlens stjerner klart sig speiled.
Hjertet svulmed, som det skulde græde.
Længe stod du og paa himlen stirred,
mens din haand i luften vildsomt virred
som en fugl, der søger sig et sæde.
Übemerkt jeg knæled ved din side,
og din arm en dunkel længsel førte,
til din haand mit hoved let berørte.
Som en konge føler kronen glide
om sit haar, saaledes jeg i knælen
skjælved, medens mørke sank for synet,
til jeg følte tvende kys, der lyned
dybt og daarende mig ned i sjælen.
Jeg stod og rysted mørket af mig;
kronen var din haand, jeg bar i haaret.
Som en konge, der er keist og kaaret
brudekysset dig, min dronning gav jeg.
Mars i rødlig glans paa himlen seiled,
stjerner sprang af melkeveiens kilder:
Dybt i dine sorteblaa pupiller
Og det var, som vore tanker fløde
fra en fælles, fra en ukjendt kilde,
og det var, som vore hjerter vilde
langsomt i hinanden sig forbløde .
. . . Duggbrillanter over græsset tindre,
tungt de sidste sommerroser gløde,
haven aander kjøligt dig i møde
ydre fred, som svarer til den indre.
Over muren der et tæppe gynger,
som den vilde vin og vedbend flette,
mens en klematis med violette
store blomster skjælver tæt i klynger.
Sæt dig paa den gamle bænk den hvide
Se, nasturtien lister hen ad skamlen
332
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
