Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ferrero: Er vi syge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
meget om. Menneskene spiste, drak, ja drak sig fulde, sloges af og til,
formerede sig, havde den samme lyst som nu paa alle livets sanselige
glæder, og havde, med undtagelse af en og anden forbigaaende
fromhedsepidemi, kanske ikke mere ærefrygt for kirken og Gud, end
man har den dag idag. Der er vel neppe nogen tidsalder, hvor det
menneskelige dyrs plumpeste drifter har ytret sig med saadan vold
somhed, som i denne „mystiske periode".
Slig er det ogsaa med vor formentlige universelle degeneration.
Ganske vist er der mere end nok af degenererede og nervelidende i
vor civilisation; men dette hindrer ikke, at massen er sund og bestaar
af normale mennesker tiltrods for romanerne, som betragter dem som
et forsvindende antal. Disse normale mennesker er om man vil
dumme som gjæs: men de udgjør det største antal. Forskjellen mel
lem livet, saaledes som det skildres i vore skjønneste romaner, og
saaledes som vi ser det for os liver dag, er ganske paafaldende : de,
som lider og piner sig uophørlig, er meget hyppige i bøgerne, men
meget sjeldne i virkeligheden ; de mennesker og familjer, som, selv
under meget ugunstige omstændigheder, indretter sig efter sin elendig
hed, ikke føler den mere og finder styrke til at tro, uden at overgive
sig til fortvilelse, er utallige. Dersom de menneskelige lidelser hos
alle mennesker var ligesaa heftige som de, personerne i romanerne
maa gjennemgaa, vilde menneskeheden for længe siden være forsvunden
af jordens overflade; det menneskelige liv vilde være sluknet paa vor
planet, thi ingen skabning vilde have været istand til at bære en slig
elendighedens byrde. Menneskenes bøger er pessimistiske; men men
nesket selv er optimistisk tilbunds; thi det indretter sig, selv efter de
ugunstigste omgivelser, og naar det engang har indrettet sig, er det
lykkeligt ved livet. Vi har medlidenhed med en tigger og mener endog,
det vilde være bedre at dø end at leve af almisser; men forsøg at
fremkomme med et saadant forslag til tiggeren selv Menneske
aandens normaltilstand er hverken smerte eller glæde, men ligegyldig
hed; thi mennesket vilde dø, hvis hans liv var en uafbrudt række af
smerter eller nydelser. Det er kun syge og specielt nervelidende,
som lider ved alt og i hvert øieblik; men de er undtagelsen, en tem
melig hyppig undtagelse i vor tid kanske; men dog en undtagelse, thi
den store masse af menneskene bestaar af dem, som paa en eller anden
maade har accommoderet sig efter omstændighederne, og lever uden
overdrevne skuffelser og uden altfor heftige lidelser. Læsernes per
sonlige erfaring vil isaahenseende være det bedste vidne; naar enhver
tænker paa de mennesker, han kjender, vil han se at størstedelen
lever i en tilstand af passelig indifferentisme, som hverken er smerte
364
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
