Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - T. Parr: Determinismens konsekventser for moral og religion
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
de bestaaende loves strenge haandhævelse, selv hvor den for det
enkelte tilfældes vedkommende ikke staar i noget rimeligt forhold til
lovbryderens hensigt, er en nødvendig betingelse for den almindelige
tryghed og velfærd, og at man forresten ikke bør se nogen straf eller
noget vanærende i tugten eller uskadeliggj øreisen. Naar denne uskade
liggjørelse ikke desto mindre føles og betragtes som en vanære, saa
er grunden hertil det store publikums uvidenhed om egne svagheder
og lyst til at ophøie sig selv paa medskabningers bekostning. De
terminismen behøver saaledes ingenlunde at ophæve „forbryderens"
juridiske ansvarlighed, men baserer den ene og alene paa samfundets
tarv, ikke paa „retfærdighedens" haandhævelse —• om den end
maaske benegter, at uretfærdigheder nogensinde kan være i sam
fundets interesse og derfor saa meget som muligt søger at undgaa
dem. Den har altsaa intet med den saakaldte forbrydervenlighed
at skaffe, men leder til en konsekvent giennemførelse af den kristelige
tanke at betragte selv den største misdæder som sin næste og aldrig
at fordømme ham. Deterministen ser i den offentlige tugt eller
uskadeliggjørelse intetsomhelst i og for sig vanærende og mener
vel endog, at om ikke retsvæsenet, ligesom alt andet, var saa langt
fra at være fuldkomment, vilde alle mennesker fra tid til anden have
at opholde sig i en offentlig opdragelses- og isoleringsanstalt med
mere eller mindre strengt regime, og han ser derfor i disse institutioner
væsentlig blot mere eller mindre hensigtsmæssige midler til at holde
de haandgribeligste ’— omend ikke altid de giftigste anti
sociale elementer borte fra samfundsorganismen.
Med hensyn til religionen her: den kristne da indeholder
determinismen intetsomhelst angreb paa dén; ja, kan endog beståa
Determinismens antagelse af, at alt hvad der sker, endogsaa i
den sjælelige verden, har sine nødvendig bestemmende aarsager. for
hindrer ikke i mindste maade, at denne aarsag ofte ikke kan paapeges,
tænkes eller anes. Som det er gaaet med enkelte af bibelens beret
ninger, der engang syntes at maatte staa i direkte strid med kausalitetens
a) Som exempel p,aa en theologi, der „konsekvent har gjennemført de
terminismen," nævner "Wildhagen i sit bekjendte værk om „vor tids determi
nisme" J. H. Scholtens: „Der freie Wille".
fredelig ved dens side hos det samme individ 1).
378
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
