Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - T. Parr: Determinismens konsekventser for moral og religion
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
lov, men som et skridt videre paa naturforskningens vei gjorde mindre
usandsynlige, saaledes kan det jo tænkes at ville gaa med mange
„mirakler" og mange religiøse dogmer, som videnskaben paa sit nær
værende standpunkt ikke formaar at bringe i noget sandsynlighedens
lys. Ja, endog læren om guddommens leilighedsvise indgreb i ver
densmaskineriet som svar paa de troendes bønner behøver ikke at
staa i strid med determinismen, da man jo kunde tænke sig et kau
salitetsforhold mellem bønnen og en personlig Guds stemning og mellem
hans stemning og verdens gang. Og det bliver derfor ingenlunde
noget fra deterministisk standpunkt meningsløst, naar f. ex. de troende
beder sin Gud om at give dem viljen til det gode. Der bestaar
nemlig ingensomhelst nødvendig sammenhæng mellem determinisme og
materialisme. Determinismen, som saadan, hævder blot, at alt har
sine lovmæssig bestemmende aarsager uden at indeholde noget om,
hvorledes disse aarsager virker, eller hvilke de er. Hoved
sagen er, at den gjør alt til gjenstand for en stadig fremadskridende
fornuftmæssig erkjendelse, idet den udelukker al tilfældighed og al
absolut selvbestemmelse fra den os bekjendte verden. Naar det er
blevet saa almindeligt at betragte determinisme og materialisme som
uadskillelige tvillingbørn af en grovkornet antitheologisk („antireligiøs")
filosofi, da kan dette tildels have sin aarsag i, at den moderne, for
det meste deterministiske, litteratur og videnskab ikke sjelden har gjort
sig skyldig i en ensidig betoning af det legemlige som en reaktion
mod tidligere tiders endnu énsidigere fremhæven af det aandelige.
Der er ved determinismen som saadan intet, der stiller sig iveien for
den foreløbige forsoning, spiritualisme og materialisme synes paaveie
til at finde i et eller andet „luftslot med grundmur under", en fantasi
fuld idealisme paa naturvidenskabeligt grundlag. Mekanisk lovmæssig
hed og fornuftløs hensigtsløshed er, som den tyske „mystiker" Carl
du Prel siger, ingenlunde identiske begreber.
Og selv om man lader miraklerne være begivenheder uden nogen
nødvendig bestemmende aarsag, kan de fra deterministisk standpunkt
ikke benegtes. Determinismen maa nemlig ligesom alle andre
anskuelser, bvis erklærede grundlag er det menneskelige livs begræn
sede erfaring, forholde sig agnostisk erkjende sin fuldstændige
mangel paa evne til at øve nogensomhelst kontrol ligeoverfor alt,
hvad der, uden aabenbare selvmodsigelser eller paavislige historiske for
vanskninger, gjør fordring paa overnaturlighed, og hvor tilbøielig den
end muligens kan, men ingenlunde behøver at være til at betragte
det som beroende paa drømme og hallucinationer, afholde sig fra
379
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
