Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sygdom og død paa scenen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
*) Revue des Revues. Oktober.
I de allerfleste dramaer udgjør heltindens eller, sjeldnere, heltens
sygdom eller død spændingens kulminationspunkt, som gjør det sterkeste
indtryk paa tilskuerne. Det er døden, som kroner og afslutter Othello’s
beklagelige misforstaaelse, kong Lears galskab, Brutus’ patriotisme.
Men trods scenens bestræbelser mod naturalisme, og trods den lykke,
som Sarah Bernhard, Croizette og andre har gjort i flere dødsscener,
saa er der dog intet, som er mindre overensstemmende med sandheden
end den maade, hvorpaa selv de mest fremragende kunstnere ialmindelig
hed fremstiller døden. Grunden dertil er ganske ligetil, da mennesket
i ni og nitti af hundred tilfælde er hensunken i en tilstand af absolut
bevidstløshed flere timer, før døden indtræffer. Alt forsvinder af hans
uvirksomme hjerne, fornuftens herskerevne, sympathiens og medfølel
sens noble tanker, ja selv kjærligheden til de nærmeste og mest afholdte;
og vismandens, heltens, tænkerens død ligner som oftest fuldstændig
det laveste dyrs. En velgjørende bevidstløshed bemægtiger sig lidt
efter lidt den organisme, som forlades af livet; og det er fuldstændig
indlysende, at en efterligning af denne virkelighed vilde ikke være en
opgave for theatret.
Paa scenen er det en absolut nødvendighed, at døden iklædes en
dramatisk karakter, og det er ikke mulig at opnaa dette uden altfor
aabent at bryde med den sandsynlige virkelighed. De ydre former,
hvori døden manifesterer sig, varierer med de aarsager, der har frem
kaldt den, og det er noget, ingen skuespiller burde være uvidende om.
Lad os f. eks. tage døden, foraarsaget ved en kugle i hjertet,
da denne løsning af den dramatiske knude kanske er den, som fore
kommer hyppigst. Der er i vore dage ingen, som ikke har seet
øiebliksfotografier, der fremstiller en hest i galop. Denne dekomposi
tion af hestens bevægelser er. mathematisk nøiagtig, da fotografi
apparatet er ligesaa fri for modeopfatning som for enhver anden feil
tagelse. Og dog kan vi ikke apriori indrømme, at hesten bevæger sig
gjennem slige stillinger. Det kommer deraf, at øiet rekomponerer be
vægelserne, eftersom de’finder sted, og ved denne øieblikkelige synthese
Sygdom og død paa scenen.1)
398
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
