Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - N. K.: Fra Jonas Lies ungdom
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
men det var dog ikke det værste, nei, Spydkastningen, den var
endnu værre. Spydet bestod rigtignok blot i en Lineal, men Maalet
var uheldigvis Vinduessprosserne ! Traf man ikke disse, saa
regnedes det ikke, saa var det Bom, men Bommen var som
oftest ledsaget af et singlende Klir af den knuste Rude.
Aa, hvor det var fornøieligt! men det var en meget dyr Sport.
Jonas’ og Kontubernalen Meyers samtlige Lommepenge gik med til
at bestride den.
Ogsaa paa Pistolskydning oppe i Forskjønnelsen drev han
meget. Kun Skade, at han herved paa Grund af sin Nærsynthed
ialfald en Gang fik sig en ordentlig Næsestyver.
For Fægtning med Kaarde sværmede han ogsaa, vel nærmest
fordi, at en af hans Idealer, Sheridan, „Parlamentets mest vel
talende og hele Londons vittigste Mand", førte en elegant Kaarde.
Dette Sværmeri hang sammen med hans chevalereske Tænkesæt
og hans literære Tilbøieligheder.
Jonas havde nemlig som Gut læst en hel Del mere end os
andre. Marryat og Cooper var hans Yndlingsforfattere. Især satte
den sidste hans Fantasi i stærk Bevægelse. Oppe i Nøddeskoven
Syd for Seiersbjerget i en Revne dækket af Nøddetræerne har jeg
mer end en Gang siddet og beundret hans Fantasifostre, der var
langt mer skarpsynte end Falkøie og taprere end selve Langflint,
Drømmerier, som godt kunde maale sig med Punchs berømte Eaton
boysbedrifter.
I 14—15 Aars Alderen havde Jonas allerede Sands for et Digts
Skjønhed saaledes f. Ex. for Salomons Høisang. Hans kjæreste
Digt var dog Welhavens „Vaarnatten stille og sval", som han hyp
pigt reciterede saa for sig selv med en drømmende, lyttende og
stirrende Henrykkelse, der ikke var uden en vis Komik, da Reci
tationen altid skeede med sammenbidte Tænder og med den i
Tanker henfaldne Nærsyntes stærkt fremtrædende Convergents af
Øjenaxerne. Især lød Stroferne: „Elvene nynne de lange, dæm
pede, helt komisk.
Efter hver Ferie havde Jonas altid nyt at fortælle om sine
Seilturer sammen med Faderens Kontorist i Færingen mellem Onar
heim og Tysnæs, men fremforalt erindrer jeg den Pietet og Be
undring, hvormed han omtalte sine Forældre, Faderens skarpe
Forstand og Moderens mange Kundskaber.
Paa Skolen var han omtrent en Middelveisfarer, hverken Lys
eller Sinke, men det gik ham, som det er gaaet saamangen, at han
stirrede sig træt paa Kampestenene, hvormed Veien til Kund-
413
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
