Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - N. K.: Fra Jonas Lies ungdom
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
skabens Tempel er brolagt, fordi at ingen rigtig viste ham Veien
selv eller hvorhen den førte.
Vi træffer ham igjen paa Heltbergs Fabrik, hvor han dog
saavidt jeg erindrer kun i 2 Maaneder lod sig finhøvle i latinsk
Stil. Han var forlidet med til at lære dens „faste Stok" rigtig at
kjende, en Bande, som vistnok skiftede stadig, men som dog i det
store taget blev sig selv lig paa Grund af Rekruteringsmaaden.
Jonas var desuden flittig i denne Tid, thi han vilde have Artium.
Saa kom da Eusseaaret! Ja, „Heilig ist die Jugend
zeit, treten wir in Tempellhallen" men hvorledes trække
Forhænget tilside for dig „O Tid af Guld, o Lif blott tändt för
Nöiet och Behagen", for dit løsslupne burleske Sceneri, for din
tropiske Væxtrigdom og for alle dine dyrebare Minder? Ak, det
kan kun ske, naar Kammeratkredsen er samlet. Det er kun det
rent Ydre, ikke Sjælens Væxt og Karakterens Udvikling under Ind
flydelse af Kammeratslivets korrigerende Indflydelse, der kan for
tælles. Hvem kan angive, hvorfra de smaa Aarsager til de store
Virkninger kom, naar Frøet blev lagt eller Gnisten tændt, eller
til hvilken Kammerat man egentlig staar i Gjæld? I Russeaaret
og lidt senere tager og giver nemlig enhver uden Tanke paa Mel
lemregning, fordi enhver giver af sin Sjæls svulmende Overflod.
Kun saameget kan med Sandhed siges, at Lie inden Kammerat
kredsen gav særdeles meget, ikke blot Kornmo, nei, klare Lyn!
Og han gav det altid paa en eiendommelig Maade: altid Resultatet
først, og saa kunde han ofte forundre sig over, hvorledes han var
kommen til det og møisommelig forsøge at basere det paa et rig
tigt Udgangspunkt. Der var ofte sande Geniglimt.
Men ligeoverfor det rent Ydre, det Uvæsentlige af dette Liv,
hvor staar man ikke ofte senere hen i Tiden, naar to gamle Venner
mødes, fremmed for det, fordi at Aarene har omdigtet det, og man
begynder som de to Gamle i den bekjendte Vaudeville at disputere:
„Det var s’gu Dig! Nei ’gu var det ei, for det var s’gu
Mads!"
Nu, Lie var ingen „Mads", han var tvertom en meget skikke
lig Ungdom. Men det vilde næsten være en Mangel ved ham, om
der fra hans Russeaar, hans Livs stormende, feiende Aprilmaaned
ikke havde været en gal Streg, et aliqvid, qvod amputem!
Heldigvis er der, og jeg vil derfor fortælle, om hvorlunde han
blev smidt ud af Raadstuen og om Grunden til, at han altid be
talte sit Skotøi saa dyrt. Min gamle Ven tilgiver mig det vist
og vil forhaabentlig smile ved at mindes disse Begivenheder.
Han gik derfor ud af Skolen og læste privat.
414
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
