Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jonas Dahl: Jul
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
„Ja dettane var nok vemodig godt, dettane."
:•:
:;:
„Det var rimeligt det,"’ sa’ kjærringen.
Hvorlænge hun havde været enke?
Nu var kaffeen færdig. Og veslen fik sin rundelige del af det
lille, vi havde med.
„Var det godt, gutten min,-’ sa’ jnin ven og klappede ham
paa hovedet.
Saa ruslede han langs væggene og saa paa skier og bøsser
og hvadsomhelst. Det var ..støvande-’ greier! Eller: den var „bikje
lig" tung! Eller lignende bemærkninger.
En timestid senere stabbede vi ind paa Nyrønningen, den
lille plads, hvor mor hans boede.
Jo, han der var da premieriøitnant.
„Præmieløtnant! ja det var rimeligt det."
Min ven busede saa til gjengjæld ud med, at jeg var præst.
Vi studsede først lidt ; men forstod nu mer end godt, at det
var et mundheld, som brugtes til alt, baade rimeligt og urimeligt.
Især da hun satte hænderne i siden og mente, at præst havde der
aldrig været, og kom der aldrig paa Nyrønningen. De præster,.
hun havde seet, havde kappe og krage.
Jeg saa paa præmieløtnanten. Kanske det nu kunde gaa op
for ham, at det ikke var saa sikkert, hun vilde synes om hjemme
daab, af en skiløber med bøsse paa ryg og harehund i hælene.
En præst var for hende en mand i kjole og krave og kirke.
Jo, det var snart fem aar det. Og ingen vidste, hvor deilige
mandfolkene var, før en havde mistet dem. De tog da tyngste
taget lel, baade med fæ og føring. Helge havde nu været en
slider som faa. Og slig „hardspiger" saa en sjelden, skjønt skog
folk flest ikke er veke.
Første vinteren efter bryllupet blev han liggende med benet
sit brukket under en diger tømmerstok. I dybe sneen og langt,,
langt ind paa høgeste skogen. Heldigvis havde han just øxen i
haanden. Og saalænge vred han paa sig, til han fik skikkelig støtte
med venstre haand. Med høgren hug og balede han saa, til. stok-
Hvad vi var?
„Det var rimeligt det."
Jo vi var da fra vestlandet.
Hvor karene var fra?
Min ven slugte ham hele tiden med øinene
462
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
