Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gerhard Schjelderup: Musikens udvikling til almenmenneskelig kunst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
16
lige familielemmer er knyttet til hverandre ved den rolige
vanehengivenheds faste baand. Dyden hersker, de unge juger opdrages i
fuldstændig uvidenhed om verden, i lydighed mod forældrenes vilje.
Sønnerne følger faste, allerede fra deres barndom af forudbestemte
karrierer. Familien besøger ofte og regelmæssig kirken (eller
synagogen), tager undertiden paa landet, drikker kaffe i det frie og
beundrer naturen. Det kunde ikke falde hverken sønnerne eller især
døtrene ind at elske uden den, som forældrene bestemte for dem.
Men indenfor denne grænse røres hjerterne let, der elskes og giftes i
al dydighed, og samme rolige liv fortsættes i næste generation,
Mendelsohn er fremfor alt bachfischernes yndlingskomponist, vil
vedblive at være det, saalænge opdragelsen af unge piger er som
endnu vanligt i Tyskland. Naivt, ikke meget dybtgaaende sværmeri,
en almindelig ung elskværdig ren borgerpiges længsler, hendes ortodokse
vanereligiøsitet, hendes haab om at faa en mand og et hjem og børn,
strømmer os imøde fra jdenne musik. Ogsaa for naturen sværmes,
men denne sees gjennem bybeboerens turist-øine, elskes og forstaaes
ikke af dybeste hjerte, som f. eks. hos Byron eller Shelley, eller
Beethoven, Wagner eller Berlioz.
Mendelsohn er som musiker, hvad han var som menneske, en af
de heldigste moderne jødetyper, en fin og aandrig repræsentant for
den hæderlige, dannede jødiske borgerfamilie. Men hvor længes vi
mod det store og mægtige, det dybe og inderlige, naar vi en stund
har hørt paa hans letflydende, ortodoks byggede, sentimentale melodier
og velklingende harmonier. Altfor ofte kildrer han blot behagelig øret,
altfor ofte glæder han sig ved velklingende, godt udarbeidede
kontrapunktiske rutine-kombinationer, der intet siger os! Derfor har
„musik-macher"nes store sekt taget ham til forbillede. Det er utrolig, hvor
meget der komponeredes og endnu komponeres af ganske ukunstneriske
personer, der har lært harmoni og kontrapunkt og kan udvikle et
thema efter alle den kunstigste kunsts regler, men som intet
virkelig personligt har at sige. Særlig kammermusiken har lidt
under dette og det er ikke uden grund, at det stakkels publikum, der
maatte høre paa, mere og mere vender denne kunstart ryggen og
heller hører operetter, hvori da i al fald undertiden liv og bevægelse
findes og ikke lutter kjedsommelighed.
Meyerbeer viser os en ganske anden side af borgerstandens liv.
Han flytter os fra de beskedne, tarvelige, „lykkelige" hjem over til
børsbaronens, pengefyrstens overdaadige paladser. Her er brutal
livsnydelse maalet, nydelse af elskoven under alle former, nydelse af de
prægtige festers og overlæssede bordes glæder, børsspillerens febrilske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
