Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gerhard Schjelderup: Musikens udvikling til almenmenneskelig kunst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
17
higen og de mystiske boudoirers orgier og vilde jalousiescener. Alt
udnyttes til sandselig nydelse, selv religionen maa yde sine brede
koralers imponerende storhed, sine festlige optogs glans, ja sine vilde
myrderier i troens navn, for rigtig at forlyste og pirre
pengematadorens nerver. Selvfølgelig spiller balletten en hovedrolle i alt dette.
Meyerbeer repræsenterer „la haute banque", söm endnu den dag i
dag behersker verden, om end forfaldets og nedgangens tegn stadig
tydeligere viser sig. Han har liden ærlighed, ingen stil, ingen dybere
inderlighed, men stor farvepragt, betydelig kraft og kogende, rastløs,
brutal lidenskab.
Verdi, der i en lang aarrække fulgte samme vei, har paa sine
gamle dage søgt op mod høiere idealer, indtil han i „FalstafF"
virkelig har leveret et fuldt ud stilfuldt kunstverk. Derimod er de fleste
baade nyere italienske og i grunden ogsaa Iranske komponister, der
dyrker operaens genre, mere eller mindre direkte ætlinger af Meyerbeer.
Jeg kan i denne korte oversigt ikke nærmere omtale den geniale
Schubert, den friske, folkelige Weber, den dybsindige Chopin, den fine
varmtfølende Schumann, komponister, som alle har bidraget sit til
dannelsen af vor moderne kunst, men som ikke virkede saa bestemt
reformatorisk som de to største musikere historien har at opvise:
Beethowen og Wagner samt to store kunstnere, der ogsaa har
havt megen indflydelse paa vor tid Berlioz og Liszt.
Beethovens frigjørende indflydelse paa musikken, som gjennem
ham blev udtryk for hele menneskehedens følelser og længsler,
har jeg allerede omtalt. 1 fortvilelse over i musikken alene ikke at
finde udtryk, bestemt udtryk for alt, hvad han havde paa hjertet,
vendte han sig til digtekunsten, for gjennem disse to kunsters
forening at opnaa desto større kraft. Berlioz fulgte ham paa denne vei.
Han forsøgte i sine symfoniske digtninger stadig at støtte sig til ordet.
Ligesaa Liszt, da begge forstod, at den rene instrumental-musik
havde udspillet sin rolle. Om de altid var saa heldige i denne
sammenstilling af digtning og musik, vil jeg lier ikke nærmere behandle.
Berlioz betydning ligger fremfor alt i det mod, hvormed han sprængte
de gamle konventionelle bourgeoise musikformer, den dristighed,
hvormed han udvidede det musikalske udtryks gebet, der drev ham til
ganske at omdanne behandlingen af orkestret, ved. siden af den
menneskelige stemme, det organ, der indeslutter en rigdom paa
udtryksmidler, som fortiden ikke anede.
Liszt, om end langt mindre banebrydende end Berlioz, virkede
i samme retning, søgte ogsaa at gjenoplive den gamle katolske kirke-
2
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
