Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - N. Michailowsky: Den russiske litteratur - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
31
Det er dem, som har bragt de nye interesser og de nye metoder,
som for øieblikket er de herskende, ind i litteraturen.
Blandt de journalister og tænkere, som udmerkede sig i denne
tid, var der flere, som med et virkelig talent forenede grundig
lærdom, saaledes fremfor alle Tschernichewsky. Men blandt de egentlige
digtere var dette ikke tilfældet. Den foregaaende periodes
romanforfattere, der tilhørte den velstaaende klasse, medbragte en omhyggelig
dannelse og kjendskab til verdenslitteraturens mesterverker, medens den
nye generations mænd, der kom fra smaa kaar, var uden alle disse
foruds ætninger. Det vilde være overflødig her at give et litani af
navne, som dog ikke vilde fremkalde noget billede hos mine
udenlandske læsere. Jeg vil dog nævne navnet Orleb Uspensky,
den eneste, som lever igjen af denne generation, og en af de
dygtigste og originaleste af dem. Det var for størstedelen unge
mennesker, som paa grund af omstændighederne ikke var komne til at
afslutte sine studier, og som fra den første ungdom var nødte til selv at
tjene sit brød; deres teoretiske kundskaber saavelsom deres æstetiske
opdragelse var derfor meget mangelfuld.
Man forstaar, at under disse omstændigheder maatte den litterære
form blive det sidste, de tænkte paa. De udgik fra en
samfundsklasse, som var ukjendt i litteraturen, og deres bestræbelse var nu
at indføre den der, at fremstille den, saaledes som den var i
virkeligheden med dens laster og feil. Det er dem, som har givet den
russiske litteratur det demokratiske stempel, som ingen senere har
kunnet berøve den.
De var i ethvert fald store talenter trods sin skjødesløse form. —
Ved siden af dem maa nævnes den satiriske litteratur. Før
refor-mernes tid var offentlighed et ukjendt begreb i Rusland. Misbrug,
uretfærdigheder, forfølgelser af de svage gik for sig paa alle mulige
omraader, uden at nogen vovede at paapege dem. Og det var derfor
med en længe opdæmmet lidenskab, at forfatterne efter pressens
emancipation gav sig til at afsløre misbrugene. Men denne pressefrihed
var dog meget relativ! Og satirikerne maatte indskrænke sig til at
ramme sit offer i romaner, noveller eller komedier, hvor der i poetisk
iklædning sigtedes til velkjendte og indflydelsesrige personer. Denne
litteraturs fader var uden tvil Saltikoff-Stschedrin med sine „Skisser
fra regjeringskredse". Medens vi hos ham, paa grund af hans store
talent, finder almindelige typer, der virkelig giver et billede af en hel
samfundstilstand, indskrænkede de andre satirikere sig væsentlig til at
fremstille isolerede kjendsgjerninger uden kunstnerisk værd.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
