Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - W. S. Lilly: Forbrydelsens filosofi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
75
Hvorvidt det virkelig lykkes dem at indprente dem derme opfatning
og at lede dem til at handle efter det, er yderst usikkert. Major
Griffith bemerker ganske rigtig: „Paalidelig statistik foreligger ikke.
Beretningerne om dem, der er komne ud af institutet, omfatter kun
et ganske kort tidsrum. Opsynet fortsættes kun i sex maaneder, hvad
der neppe er tilstrækkelig til at bevise en grundig helbredelse." Men
selv om man, saaledes som systemets beundrere paastaar, gaar ud fra,
at 80 procent af Elmira-mændene virkelig blir bra, hvem ser da ikke,
at deres helbredelse er bygget paa en grusom ubillighed mod
samfundet. Hovedhensigten med alt fængselsvæsen er, ifølge
kriminal-anthropologernes egen opfatning, beskyttelse af samfundet. Nu er jo
lydighed mod lovene garantien for samfundets trivsel; og lovene virker
gjennem straffebestemmelser. Men Elmira-systemet tar ikke hensyn
til disse bestemmelser. Straf, i ordets egentlige forstand, og den
moralske misbilligelse, som straffen er et udtryk for, finder ingen plads
i det. Naar man tager menneskeheden, saaledes som den nu engang
faktisk er, hvorledes maa da fangernes liv i Elmira virke paa
samfundet? Er det sandsynlig, at mord og indbrudstyveri vil aftage, naar
folk stadig har for øie velnærede og velklædte mordere og
indbrudstyve, der tilbringer sin korte fengselstid i værelser, der er opvarmede
ved damp og oplyst ved elektricitet, og som gjenlyder af „summende
stemmer" og „klingende latter" — et behageligt liv, hvor fornøielser
og undervisning gaar haand i haand? Er dette retfærdigt — selv efter
nyttemoralens opfatning af retfærdighed — mod de millioner af fattige,
som maa bidrage til det? Eattige, som kun ved den haardeste kamp
er istand til at holde sig undaf politiet, — daarlig ernærede, tyndt
klædte, elendig boende fattige, der ganske vist ingen anledning har
til at faa tiden til at gaa ved læsning af „Alexander Dumas, Eugéne
Sne, Ouida, Bulwer, Jules Verne og andres romaner" og „en rigelig
forsyning af aviser og tidsskrifter". Major Griffith har utvilsomt ret,
naar han siger, at _E7w?ira-systemet kunde medføre uventede resultater,
dersom det blev almindelig anvendt. Meget mindre begunstigede, men
mere hæderlige personer kunde fristes til at slaa ind paa
forbryderbanen som en fordelagtig karriere med udsigt til en behagelig fremtid".
Denne opfatning bestyrkes ikke lidet ved den kjendsgjerning, at Elmira
JReformatory’s befolkning har næsten tredoblet sig i ti aar. I 1883
var der 495, nu er der 1300.
Dette maa være nok for at vise, hvorledes de farlige klasser har
opfattet det evangelium, der prækes for dem af de nye
kriminal-anthropologers skole — en skole, hvis væsentlige betydning maaske
er, at den er et tegn paa de tider, vi lever i. Den er i virkeligheden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
