Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - H. K. Søltoft Jensen. Middelalderlig digtning og moderne pastiche - I - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
87
Vort aarhundrede er den vide begjærlige søgens tid. Med
utrættelig iver har videnskabsmænd i alle lande, arkæologer,
myto-loger, filologer og historikere arbeidet sig ind i ældgamle, uddøde
kulturer for at gjenopvække dem, for atter at lade dem leve deres
eget mærkelige liv. Og kunstnere har fulgt dem paa deres vei,
og med den kunstneriske evne til at gribe det slaaende, det
karakteristiske i den store mangfoldighed har de ofte forstaaet at give
netop den fineste essens af den svundne tids aandelige liv. Siden
den tid, da André Chénier skrev sine af den ægte klassiske
oldtids aand inspirerede digte, har snese af digtere forfulgt et
lignende maal: at lade fortiden leve igjen i en stor og ny kunst.
Denne søgen bort til det svundne, denne lyst til at
gjenopvække det engang levende, hvori en sen eftertid maaske vil finde
det, der har karakteriseret vort aarhundrede, turde hænge
sammen med det moderne menneskes dybe utilfredshed med
det liv, som omgiver ham, lians tvivl og mistillid overfor det
eksisterende samfunds bærende kræfter. Utilfredsheden afføder paa
den ene side haab til fremtiden, længsel efter et skjønnere og bedre
liv under en ny samfundsorden, paa den anden side fremkalder den
interessen f’or at fordybe sig i et aandeligt liv, der adskiller sig fra
nutidens. Glæden ved at sysle med en fjern tids kultur ligger for en
stor del deri, at man lærer mennesker at kjende, som har tænkt,
følt og handlet anderledes end nutidsmennesket, hvis elskov, hvis
religiøse følelser bæier et andet præg end nutidens. — Og med
trangen er ogsaa evnen vokset til at forstaa et fremmed og svundet
sjæleliv. Man kan mene, at kulturmennesket i vort aarhundrede i
mange henseender staar tilbage i aandsevner for tidligere tiders
kulturmennesker: den spekulative tankes dybde og dristighed,
følelsens kraft og primitivitet, fantasiens rigdom har vistnok været større
i tidligere perioder end i vor. Men én aandelig evne er hos
nutidens kulturmenneske større end nogensinde før: den indtrængende
og fine forstaaelse af det sjæleliv, hvoraf alle menneskelivets
foreteelser fremgaar. Det er den skarpe kritiske evne, den psykologiske
sans, som formaar at trænge ind i de fineste sjælelige rørelser, der
karakteriserer saa mange af den moderne tids største aander.
Derfor har ogsaa i dette a ar hun di ede saa mange svundne kulturer
fundet sympatiske fortolkere.
II.
Den tid, hvori vort aarhundredes digtning efter at have sprængt
klassicismens lænker, med størst iver har søgt inspiration, er mid-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
