Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - H. K. Søltoft Jensen. Middelalderlig digtning og moderne pastiche - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
91
kunne besvares uden gjennem en sammenligning af hr. Larsens,
digtninge med tilsvarende middelalderlige. En saadan sammenligning
vil kaste et vist lys over det kunstneriske arbeide, som forfatteren
har lagt i sine digtninge, ög det vil vistnok fremgaa af den, at
hverken komposition, stil eller sprog i „den brogede bog", altsaa,
det, som betinger pastichen, er efterligninger efter middelalderlige
mønstre.
Lad os f. ex. tage Karl Larsens „Tristan — og Isolde" digtning,.,
en af de betydeligste i „den brogede bog".
Tristansagnet er et af den middelalderlige litteraturs mest
yndede og mest udbredte emner; det foreligger i talrige
behandlinger, poetiske og prosaiske paa næsten alle europæiske sprog.
Sagnet er naturligvis meget gammelt og af keltisk oprindelse,
hvorvel foiskere i den nyeste tid (Førster, Golther) har villet gjøre
gjældende, at det er opstaaet blandt de fransktalende trouvérer i
England og Nordfrankrig. Sagnets enkelte episoder behandledes i
korte digtninge, de saakaldte lais, der nu næsten ganske er
tabte-Disse lais begyndte man omtrent i midten af det 12te aarhundrede
at kompilere til store, sammenhængende digte, der indeholdt hele
Tristansagnet. Af disse anglo-normanniske digte o: franske digte
forfattede i England er der bevaret større fragmenter af to; det.
ældste af disse (ca. 1150) gaar under Bérouls navn, det yngste
er forfattet af en vis Thomas (ca 1170). Et med Bérouls version
nærbeslægtet digt oversattes ca. 1175 paa tydsk af Eilhart v„
Ober g. Thomas’ digt oversattes paa tydsk af Gottfried v.
Strassburg, paa oldnorsk prosa af munken Robert (1226) og
paa engelsk (Sir Tristrem. 14de aarh.). Endvidere foreligger der
en overordentlig vidtløftig fransk prosaroman, der cr spækket med
en mængde Tristansagnet uvedkommende eventyr. — I forbigaaende
skal kun bemærkes, at de danske folkeviser, som handler om Tristan
og Isolde næppe har noget synderligt med Tristansagnet at gjøre,,
af hvilket de kun har laant de elskendes saa berømte navne. Langt,
senere udbredtes Tristansagnet her i landet i form af et par ret
miserable, fra tysk oversatte folkebøger.
Hverken i indhold, komposition og stil er Hr. Larsens
tristandigtning en efterklang af disse midderalderlige digte og romaner. De
middelalderlige tristandigtninge bar fuldstændig præget af at hvile paa
kompilationer af mindre digte: de bestaar af en lang række løst
forbundne episoder — kamp- og elskovsscener, eventyr af alle slags —
som trods kompilatorernes anstrengelser ikke ere naaede til at
udgjøre et organisk hele. Der mangler i dette kaos, som i næsten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
